Danske kendte

Daniel fra Matador død

Jacob Dalgaard, der spillede Daniel Skjern i Matador, er død 47 år gammel

1/3
Næste »

Skuespilleren Jacob Dalgaard, der bedst kendes for sin rolle som den lille Daniel Skjern i den legendariske tv-serie Matador, døde den 10. februar i en alder af 47 år.

Det fremgår af en dødsannonce i Politiken ligesom både ekskonen Anne Marie Lawætz og barnsdomsveninden Majbrit Høydrup bekræfter dødsfaldet over for BT.

- Jacobs sidste offentlige optræden var her op til jul, hvor han gav koncert sammen med Bachkoret. Men efter den fik han en sygdomsperiode, som han simpelthen ikke klarede, siger Majbrit Hayrup til avisen ifølge TV2.

DØD: Matador-skuespillerinde Lis Løwert EKSTRA Kendte Daniel fra Matador er død: De er tilbage - og dem har vi mistet

Jacob Dalgaard (Daniel Skjern) og Eva Nynne Ubbe (Ellen Skjern) (Foto: All Over) Jacob Dalgaard (Daniel Skjern) og Eva Nynne Ubbe (Ellen Skjern) (Foto: All Over)

Jacob Dalgaard fik sit folkelige gennembrud, da han i en alder af 10 år blev hyret til rollen som Mads Skjerns søn. Han er en af fire skuespillere, der havde rollen som Daniel Skjern. Han spillede rollen som den underkuede søn i fire afsnit fra Daniel var otte, til han var 12 år.

Årene efter karrieren som Matador-skuespiller var dog anderledes hårde. I et interview med BT i 2013 fortalte han, at han var med i serien på et tidspunkt, hvor hans forældre ikke havde det godt sammen.

Lise Nørgaard Danske kendte - 23. feb. 2016 Lise Nørgaard om homoseksuelle ’Daniel’: Det gør mig stolt

Faderen begik selvmord
Men det var først for alvor, da faderen begik selvmord, at han røg ind i en krise.

- Det var hårdt at miste retningen. Man ved godt, at man kan finde ud af noget, men man gider bare ikke rigtig gøre noget. Det er baggrunden for, at jeg aldrig rigtig har vidst, hvad det var, jeg skulle gøre med mit liv, sagde han til avisen.

Han droppede efterfølgende ud af sit jura-studie og har siden haft flere forskellige jobs. Han arbejdede både som kordegn, russisk oversætter og i telemarketing.

- Man bliver bitter og harm over, at det skal være nødvendigt, at folk begår selvmord. Og også harm over, at ens far ikke har søgt hjælp, hvis han har haft det dårligt, men i stedet vælger den mest desperate udvej.

- Det er forfærdeligt, når ens far tager sit eget liv, og ens mor foreslår, at man skal til psykolog. Det er hårdt. Man ved simpelthen ikke, hvad man skal gøre. Man står bare der, sagde Jacob Dalgaard i interviewet.

I dødsannoncen i Politiken, der er sat i af 'Familien', fremgår det, at Jacob Dalgaard bliver bisat fra Bistrup Kirke onsdag den 24. februar.

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen