Dansk blogger-babe under kniven: Fik lavet større bryster

Lige nu er jeg på smertestillende, fortæller Jackie Navarro, der savnede fylde i brysterne

Jackie Navarro efter operationen. Foto: Privat
Jackie Navarro efter operationen. Foto: Privat

- Jeg kan ikke noget som helst lige nu. Jeg kan gå lidt rundt eller ligge ned. Og så kan jeg drikke kaffe.

Sådan lyder det med et let grin fra blogger- og model Jackie Navarro, da Ekstra Bladet fanger hende i hospitalssengen tirsdag aften.

12 timer forinden lagde hun sig under kniven for at få lavet større bryster. Som hun forklarede på Instagram, fordi hun havde hængebryster uden implantater i.

- Jeg trængte til et løft, og så var det med at få gjort noget ved det, så der kom lidt fylde. Det er ikke et ekstremt indgreb, men en forholdsvis naturlig størrelse. Jeg har dog ikke set dem ordentligt endnu, siger hun og undskylder, hvis hun snøvler lidt.

Jackie Navarro tidligere på året. Nu har hun fået 275ml i hvert bryst. Foto: Jonas Olufson
Jackie Navarro tidligere på året. Nu har hun fået 275ml i hvert bryst. Foto: Jonas Olufson
 

Da Ekstra Bladet snakker med hende, er hun nemlig stadig proppet på smertestillende piller, og kroppen har stadig ondt.

- Hvordan har man det efter en brystforstørrende operation?

- Man har ondt, det ligger under brystmusklen, så man har smerter. Det er svært at komme op af sig selv og lave ting. Men det er okay, selv om det gør lidt ondt. Lige nu er jeg på smertestillende, så jeg ved ikke, hvordan det ville føles uden, siger hun.

Jackie Navarro har tidligere haft 600ml silikone i hvert bryst, inden hun fik fjernet sine implantater i 2011. Set i det lys er de nye bryster med 275ml i hvert bestemt i den mere ’naturlige’ ende.

At implantaterne i det hele taget skulle fjernes i første omgang, var der en særlig årsag til.

- De var lidt for store, og der opstod lidt kapseldannelse. Det er noget, der kan forekomme. Særligt efter en periode med amning, forklarer Jackie Navarro, der altså nu er tilbage på silikonevognen.

- Jackie, ugebladet TÆT PÅ skrev i sidste uge, at du overvejer at deltage i en sæson to af ’Forsidefruer’. Blev det filmet, da du var under kniven?

- Jeg må ikke udtale mig om noget, siger hun høfligt.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen