Dansk stjerne blev snydt: 'Jeg er stadig pissesur'

Claes Bang og resten af holdet bag 'The Square' vandt Guldpalmen i Cannes, men han havde håbet på mere

02:31
Se holdet bag filmen til pressemøde i Cannes. Her blev der blandt andet talt om en noget sær sexscene (Video: AP)

Se også: Svensk popstjerne i vild sexvideo

Se også: Populær tv-vært - her er hans vilde karrierespring

Danske Claes Bang og resten af holdet bag filmen The Square' blev hyldet ved årets filmfestival i Cannes.

Filmen løb med hovedprisen, Guldpalmen, men for Claes Bang var det svært at nyde sejrens sødme.

Det fortæller han i et interview til Alt for damerne.

- Da jeg går ud af den sal kort efter, kan jeg godt mærke, der er noget galt. Jeg er simpelthen så skuffet, altså! Over at jeg ikke fik den helt ego-afstivende pris. Prisen for bedste mandlige hovedrolle, siger Claes Bang til magasinet.

Se også: Dansk tv-kendis gennembanket i Thailand

Han havde i ugen op til prisuddelingen gradvist ladet sig overbevise om, at prisen kunne være inden for rækkevidde.

Da prisen for bedste mandlige hovedrolle i stedet gik til skuespilleren Joaquin Phoenix, var skuffelsen derfor enorm.

Claes Bang ringede til sine forskellige agenter og beklagede sig.

Se også: Knaldede barnepigen: Har brystbomben tilgivet utro mand?

Skummende af vrede var det svært for ham at lytte til argumenterne, når de sagde, at Guldpalmen var en federe pris, fordi det betød, at flere ville se filmen.

- Ikke desto mindre er jeg stadig pissesur. Jeg får øje på Ruben (Östlund, filmens instruktør, red.), da han kommer tilbage fra pressekonferencen, og jeg tænker bare: 'Jeg går over og smadrer ham. Han har stjålet min pris', siger Claes Bang til Alt for damerne.

Han forklarer i interviewet, at han på det tidspunkt var blevet småfuld, og derfor besluttede han sig også for at forlade festen, inden han lod irritationen stige ham til hovedet.

Historien er lidt pinlig at fortælle i dag, forklarer Claes Bang. Alligevel har han delt den med Ruben Östlund, og så har han fundet fred med, at han forlod sit livs fest.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen