Danske kendte

Derfor kører vi den ind med penis

Martin Buch afslører her, hvordan 'Rytteriets' berømte penis-ide blev skabt 

  •  De søde rødvinsdrikkende snobber Fritz og Poul har gjort Martin Buch og Rasmus Botoft utrolig kendte i Danmark. Og ’Rytteriet’ har også været medvirkende til, at de har fået flere og større roller i diverse film. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
De søde rødvinsdrikkende snobber Fritz og Poul har gjort Martin Buch og Rasmus Botoft utrolig kendte i Danmark. Og ’Rytteriet’ har også været medvirkende til, at de har fået flere og større roller i diverse film. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
1/3
Næste »

Hele Danmark skriger af grin, hver gang komikerne Martin Buch og Rasmus Botoft fra Rytteriet 'kører den ind med penis'. Nu afslører Martin Buch overfor Ekstra Bladet, hvordan deres berømte sketch egentlig startede.

- Det var faktisk Rasmus Botoft, der så småt startede konceptet, da han en dag gik rundt og nynnede Doors-sangen ’This is the End’, men han sang altså i stedet ’This is my penis’.

- Det var en lille bitte ide, der pludselig voksede sig stor. Og det er jo lige så meget udførelsen, der er sjov. Og gentagelsen. Folk ved, hvad der skal ske. Det er gentagelsens glæde. Vi lavede den faktisk først på radio. Men den blev først for alvor sjov på tv, fortæller Martin Buch om penis-sketchen, som ’Rytteriet’ faktisk har kørt igennem ca. 20 sange.

Se også: Jeg er Tordenskjolds roadie

Snobberne Fritz og Poul
En anden af de mest populære sketches hos Rytteriet er de rødvins-drikkende søde snobber Fritz og Poul, der i lettere overrislet tilstand gennemgår livet, døden og kærligheden set ud fra et perskektiv i whisky-bæltet i Nordsjælland.

Fra 'Snobbernes jul'.

- Vi skabte faktisk Fritz og Poul ved at pjatte os frem til karaktererne. Jeg er også selv vokset op i Lyngby nord for København og har derfor i min opvækst oplevet netop de her typer. Min far tog mig f.eks. ofte med ned til havnen i Tårbæk for at købe is, afslører Martin Buch.

Tilfreds med tilværelsen
- Lige nu er jeg virkelig tilfreds med mit professionelle liv. Blandt andet på grund af Rytteriet, der startede som en slags hobby men endte som en gave til mig og Rasmus Botoft. ’Rytteriet’ har udviklet sig til en vigtig del af min karriere, fortæller Martin Buch, der sammen med sin partner Rasmus Botoft har smurt lattermusklerne for utrolig mange danskere med deres vidunderlige humor i ’Rytteriet’.

Humor-duoen ’Rytteriet’ startede som et radioprogram i 2008, selv om nogle af figurerne allerede i forvejen var udviklet ved nogle årlige juleshows på Cafe Teatret. Men succesen tog for alvor fat, da Martin Buch og Rasmus Botoft lavede deres to store shows og samtidigt kom på tv i hele to sæsoner.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen