Don Ø scorer kassen: Sælger penthouse i København

Den tidligere bestyrelsesformand i FC København har solgt sin penthouse lejlighed på 95 kvadratmeter for lige under seks millioner kroner

Flemming Østergaard har tjent 1,9 mio. kroner på sin penthouselejlighed. Foto: Tariq Mikkel Khan
Flemming Østergaard har tjent 1,9 mio. kroner på sin penthouselejlighed. Foto: Tariq Mikkel Khan

Hvor meget koster 95 kvadratmeter penthouse med tagterrasse i København?

Når Flemming Østergaard - kendt under øgenavnet Don Ø - er sælgeren, ja, så er prisen 5,9 mio. kroner, skriver Boliga Kendte.

Men på trods af millionprisen har den tidligere fodboldkonge måttet acceptere et afslag i nogenlunde samme størrelse som et lille hus i Udkantsdanmark. Der er nemlig blevet barberet 600.000 kr. af prisen. For da lejligheden i foråret entrerede boligmarkedet, var det til en pris på 6,5 mio. kr.

Ikke desto mindre kan Flemming Østergaard glæde sig over, at han har gjort en god handel. Han købte selv lejligheden i 2014 for 4 mio. kr., men takket være det københavnske boligmarked - og med lidt assistance fra mægleren Siesbye Kapsch - kan han altså nu glæde sig over et boligsalg med gevinst.

Og beliggenheden bliver næppe bedre for mange af de boligsøgende i storbyen. Lejligheden ligger i det inderste af hovedstaden med både dronning, gardere og stormagasiner i nærheden.

For lige under 6 millioner kroner har de nye ejere fået denne udsigt med i hatten. Foto: Siesbye Kapsch
For lige under 6 millioner kroner har de nye ejere fået denne udsigt med i hatten. Foto: Siesbye Kapsch
 

Se også: Don Ø har solgt luksus-lejlighed...og scoret kassen

Bliv kørt til top
Mon ikke det også er den store tagterrasse, der har fået køberens fingre til at krible efter at sætte navnet på en købsaftale.

Ligesom pulsen, på trods af en tur til tops, stadig vil være helt i bund, når nøglerne sættes i låsen. Der er nemlig elevator direkte op til lejligheden, der har tre soveværelser og et stort hovedrum.

Flemming Østergaard - der ikke selv har haft sit daglige liv i lejligheden - har altså overdraget nøglerne til københavner-boligen, men det er fra fodboldens verden, at han særligt blev kendt i den brede offentlighed.

Med tilnavnet Don Ø var han FC Københavns ukronede fodboldkonge. Senest har han fået en fængselsdom for kursmanipulation.

Du kan se lejligheden lige her.

Se også: Don Ø fanget i pinlig bommert: 'Jeg beklager meget'

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen