Danske kendte

Dorphs eks: Han fortjener et godt liv

Louise ønsker tv-værten det bedste

  • Louise ønsker eksmanden alt det bedste. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
Louise ønsker eksmanden alt det bedste. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

Der er kun gode ord og ønsker fra Louise Dorph-Petersen Houvenaeghel til nyheden om, at hendes eksmand er kommet videre med kærligheden.

I begyndelsen af december sidste år meddelte Louise og Jes Dorph samtidig på Facebook, at de skulle skilles og at de ikke havde yderligere kommentarer.

Nu har Jes Dorph-Petersen overfor Ekstra Bladet bekræftet, at han er blevet kæreste med sminkøren Mai-Britt Haurholm. En nyhed, der kun bliver modtaget fint af ekskonen.

- Jes er en god mand, der fortjener et godt liv på alle måder. Også når det gælder kærligheden, så jeg ønsker ham naturligvis det bedste, siger Louise Dorph-Petersen Houvenaeghel til Ekstra Bladet.

De kendte ankommer til indsamlingsshowet Knæk Cancer Live 2015 Danske kendte - 11. feb. 2016 Jes Dorph: Jeg har fået ny kæreste

Hun og Jes flyttede fra hinanden tre måneder før, de meddelte, at de skulle skilles. Og ved årets udgang var det endeligt forbi for parret.

Hun har tidligere til Alt for Damerne fortalt, hvorfor hun faldt for tv-værten.

- Jeg faldt for den varme ømhed, Jes har omkring sig. Han har en varm sjæl, og så har han fuldstændig knald i låget. Man kan godt fornemme hans glimt i øjet på skærmen, men han dæmper det, når han er på tv. Privat får man hans humor ganget med 50 eller 100! Og så er han sej. En dygtig mand. Jeg føler, at vi kommer fra samme planet. Samme verden, sagde hun til ugebladet.

Jes Dorph har oplevet mange ændringer i sit liv. Blandt andet, da han debuterede som Go' aften vært. Hør interviewet her

EKSTRA : Jes Dorph-Petersen Danske kendte - 8. dec. 2015 Jes Dorph skal skilles

I dag lever de atter på hver deres planet, men venskabet er tilsyneladende bestået.

Da det blev kendt, at de to var kærester, blev det indledningen til noget, Louise ikke havde forestillet sig.

Se også: Jes Dorph og konen er flyttet fra hinanden

- Jeg havde ikke begreb om, hvad der ventede os, da vi blev offentlige kærester. Jes var mere klar over det. Pludselig befandt vi os midt i en mediestorm. Vi gik fra bare at være os to og vores forelskelse til at opdage paparazzifotografer flere steder. Det var ekstremt intimiderende, og jeg blev fuldstændig paranoid og lagde mærke til folk alle steder. Turde nærmest ikke gå i Netto af frygt for, at de stod og kiggede i min indkøbsvogn. De kørte også efter Jes og håbede vel, at han skulle mødes med mig. Det var virkelig ubehageligt, sagde hun til Alt for Damerne.

Nu er de kørt hver for sig.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen