Gravid svømmestjerne overrasker: - Ingen i vores familie kendte til vores planer

Kæresten Marco Loughran og Jeanette Ottesen fik i går 'papir på hinanden' i Amaliehaven i København

Brylluppet var intimt med kun nære venner og familie skriver svømmeren på sin blog. Foto: Privatfoto
Brylluppet var intimt med kun nære venner og familie skriver svømmeren på sin blog. Foto: Privatfoto

Brylluppet var egentlig først planlagt til maj 2018, men så blev elitesvømmeren gravid, og det ændrede parrets planer for forlovelsens længde, skriver elitesvømmeren på sin blog.

- Marco og jeg blev forlovet i december måned sidste år og planen var at vi skulle giftes engang i Maj 2018. Men, så var det jo at jeg blev gravid, og vi blev jo overlykkelige, men det ændrede også bare planerne en lille bitte smule, for til maj næste år har vi en lille bebs på kun 4 måneder og på det tidspunkt, eller lidt før måske, skal der vel også være en barnedåb, skriver Jeanette Ottesen.

Overraskelse
Og så gav det jo samtidig muligheden for at overraske venner og familie, der var informeret om de oprindelige bryllupsplaner i maj 2018.

- Ingen i vores familie kendte til vores planer, og alle var af den overbevisning at der skulle være bryllup næste år engang i maj, og at det i øvrigt ville blive i London (hvor Marco er opvokset).

For at holde det hemmeligt, inviterede parret derfor til 'familie-event', men nogle lugtede alligevel lunten, skriver svømmeren.

- Så havde vi også skrevet (på Facebook, red.) ’vi håber meget i kommer, for det bliver ikke det samme uden jer’, og det var nok der vi gav det hele væk ;/ Både min søster, mor, et par veninder, kusiner og min tante havde lidt gættet det, pisse irriterende røvbananer, haha.

'Low key'
Vielsen stod en foged for Københavns Kommune for, og efter den intime ceremoni, gik turen mod et Københavnsk spisested, hvor der blev indtaget en lidt utraditionel bryllupsmenu.

- Vi havde bestilt en helt normal traditionel bryllupsmiddag, bestående af Cheeseburger med pomfritter, øl og vin til man ikke kunne mere. Totalt Marco-Jeanettemad!, skriver hun.

Og selvom brylluppet blev uden lange slæb og flere siders gæsteliste, var der ikke noget, hun havde villet anderledes.

- Det var præcis, som jeg havde ønsket det. Low key og masser af kærlighed, skriver Jeanette Ottesen til Ekstra Bladet på en sms.

Ottesen og husbond Marco nyder nu hvedebrødsdagene i Paris.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen