Joey Moes kæreste i graviditets-panik

Joey Moe og hans kæreste har været igennem et følelsesmæssigt kaos de seneste dage

  • Joey Moe bliver i denne omgang ikke far igen. (Foto: Mogens Flindt)
Joey Moe bliver i denne omgang ikke far igen. (Foto: Mogens Flindt)

Der har været liv og glade dage i hjemmet hos Joey Moe og hans kæreste Zenia Jeanine, siden deres kærlighedsbarn Elion Phelix landede i juli. Men de seneste dage har babylykken været erstattet af et følelsesmæssigt kaos.

- Det er altså grove løjer, sådan at skulle starte året ud med en graviditetstest!, skriver Zenia Jeanine på sin blog, hvor hun afslører, at hun ikke aner, om hendes mave gemmer på en lillebror eller -søster til parrets barn - og at en familietilføjelse bestemt ikke er planlagt.

Se også: Dansk popstjerne er blevet far

Først flere dage senere og efter utallige opkald til sin læge, som har taget en blodprøve, har Zenia Jeanine fulgt op på graviditetskrisen.

- Dagligt har jeg troligt ringet til lægen i håb om svar. De første to dage var testen ikke kommet retur. På tredjedagen havde de gudhjælpemig lukket i biksen, og da jeg i dag (på fjerdedagen) ringede, så kendte jeg allerede svaret, eftersom at jeg i går blev invaderet af en flok russere, skriver den humoristiske blogger, der altså ikke ventede barn alligevel.

'Million'-sangerens kæreste afslører dog også på bloggen, at hun faktisk var blevet lidt lun på tanken om endnu en tilføjelse til den lille Moe-familie.

Se også: Joey Moes barn får navn af numerolog

- En overvældende følelse af, at det egentlig kunne være ret så hyggeligt med en kopi af vores lille tumling sneg sig ind på mig, skriver hun, men tilføjer dog hurtigt, at hun er lettet over, at det ikke skal være lige nu:

- Om ikke andet slipper jeg for at et ligne et omvandrende mejeri med dertilhørende asymmetrisk patværk, og kan tilmed se mig fri for at skulle brække mig i lårfede stråler hver halve time, skriver hun uden omsvøb om sin graviditet med den lille charmetrold Elion Phelix, som i øvrigt allerede har fået sin egen Instagram-konto.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!

Seneste i flash!

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen