Danske kendte

Kernesunde Ninka forelsket i engelsk helikopterpilot: Vi vil ændre verden

Tidligere nøgenmodel, der nu er clairvoyant, vidste, de ville finde sammen

  • Ninka med sin engelske kæreste. (Privatfoto).
Ninka med sin engelske kæreste. (Privatfoto).

Ninka Bernadette Mauritson er kommet videre efter bruddet fra Tommy Kenter.

Kvinden, der stod bag ’Kernesund Familie’, er blevet forelsket i den engelske helikopterpilot Wynford Dore.

- Vi mødtes, fordi en fælles ven havde set ham holde oplæg om sin business og livsvej: At hjælpe misforståede børn med at lære at læse og skrive. Og hans kamp for at redde sin datter ud af depression og indlæringsvanskeligheder, skriver Ninka Bernadette i et svar til Ekstra Bladet.

Og hun er ikke i tvivl om, at det nye forhold vil være godt. Ikke kun for dem selv – men for alle mennesker. Det har en clairvoyant, den tidligere nøgenmodel Pia Nissen, fortalt dem.

 

Den tidligere nøgenmodel, Pia Nissen, arbejder i dag som clairvoyant og har fortalt parret, at de vil ændre verden. (Arkivfoto: Jesper Stormly). Den tidligere nøgenmodel, Pia Nissen, arbejder i dag som clairvoyant og har fortalt parret, at de vil ændre verden. (Arkivfoto: Jesper Stormly).  

- Hun kunne se, at vi ville ændre verden sammen med vores fælles livsformål. Og falde for hinanden ved første blik. Hun fik ret, lyder det fra Ninka.

Snart får hun og kæresten fælles navneskilt på døren, for det er lige op over, at parret flytter sammen.

Se også: Tommy Kenter single: Kernesunde Ninka er smuttet

- Vi kan ikke undvære hinanden og flytter sammen 9. marts, fortæller hun uden at komme ind på, om det sker i England eller Danmark.

Hun vil dog gerne lovprise den nye mand.

- Jeg faldt for, at han er så lynende intelligent, at selv hjerneforskere har respekt for hans arbejde, at han har skabt et hjerne-træningsprogram, der ændrer livet for børn, der ikke kunne læse og skrive, få venner eller udvikle deres talent. Og så at han vil hjælpe millioner af børn og kvinder til et bedre, roligere og mere meningsfuldt liv.

Se også: Kernesunde Ninka kæreste med Kenter

De er begge overbeviste om, at de har fundet deres livspartner.

- Han er så hjertevarm, moden, har samme livsformål som mig og er ekstremt succesfuld uden en antydning af snobbethed. Vi har begge trods gode parforhold ledt efter vores soulmate hele livet og først nu fundet det, vi begge havde opgivet håbet om at opnå i dette liv.

Kærestens profession skal nok sikre, at forholdet bliver højtflyvende.

Se også: Kernesunde Ninka provokerer med indlæg mod Kræftens Bekæmpelse

’Han er helikopterpilot og kan flyve sine egne privatfly, når han gider. Det er for mig det mest maskuline, man kan forestille sig. Han er totalt usnobbet, hader fisefornemme selskaber og facade. Vil kun arbejde med mennesker, der arbejder fra hjertet’, skriver Ninka på sin blog.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen