Klingenberg klinger mod brystkræft

Dansktop-sangerinden har indsunget fire sange for Dansk Brystkræft Organisation

Brystkræft er ikke  noget, man skal spøge med. Spørg bare Dansktop-sangerinden Annette Klingenberg. Hun gennemgik en operation i 1992.

Siden kom der to operationer mere - i '97 og 2000 - for andre kræfttyper, og aktuelt kæmper hun med hudkræft på kinden omkring næsen.

- Det er behandlet, men såret bliver ved med at komme igen, så kræften er åbenlyst ikke væk endnu, siger Annette Klingenberg til Ekstra Bladet.

22 år efter den første operation er hun her dog endnu, og det er en forklaring på, siger hun.

- Gå til læge så snart, du opdager forandringer i kroppen. Det gjorde jeg, og det reddede mig.

Den bedst egnede
Ingen er derfor bedre egnet til at  stå i spidsen for en brystkræft-kampagne fra Dansk Brystkræft Organisation end netop hende.

Annette Klingenberg ved, hvad hun synger om på mini-cd'en. (Foto: Claus Bonnerup)
Annette Klingenberg ved, hvad hun synger om på mini-cd'en. (Foto: Claus Bonnerup)
 

Det sker med musik. Annette Klingenberg, der vandt Ekstra Bladets talentkonkurrence i 1969 og siden scorede adskillige Dansktop-hits, har indsunget en mini-cd med fire numre, der alle kredser sig om emnet brystkræft.

De fire titler
Vivi Riis-Nielsen har skrevet de fire tekster, Bent Kværndrup, tidl. prostatakræft-patient, har lavet melodierne - og Annette Klingenberg synger dem.

Se også: Dansktopstjerne ramt af blodpropper

Se også: Dansktop-stjerne: Jeg er ikke ved at dø

Event & Kultur - 21. apr. 2010 - kl. 11:11 Kroejer laver dansktop-maraton

De fire titler er 'Hvorfor Rammer Det Mig', 'Tænk Positivt', 'Mammografi' og 'Mens Hjertet Det Slår', der også er titlen på udgivelsen.

Cd'en kan købes gennem organisationens hjemmeside www.brystkraeft.dk eller ved at sende en mail til dbo@brystkraeft.dk

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen