Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Kultmusiker bisat med honnør fra hemmelig loge

Hammond-orgelspilleren over dem alle, Ole Erling, blev sendt af sted af både familie og frimurere

  • De kjoleklædte logebrødre fra Frimurerordenen stod æresvagt, da Ole Erling blev båret ud af kirken til den ventende rustvogn, hvor familien tog en sidste afsked. Foto: Linda Johansen
De kjoleklædte logebrødre fra Frimurerordenen stod æresvagt, da Ole Erling blev båret ud af kirken til den ventende rustvogn, hvor familien tog en sidste afsked. Foto: Linda Johansen

For Ekstra Bladets læsere var musikeren Ole Erling noget helt særligt. Ikke mindst fordi han igennem en årrække var fast mand i Ekstra Bladets lejr på Langelands Festivalen. Her var hans optrædener kult, hvor unge som gamle både sang med og måtte have lighterne i brug. Ole Erling blev nærmest dyrket som en gud ved de arrangementer.

Kult-figuren Ole Erling havde nærmest gude-status i mange kredse på grund af sit væsen og sit hammondorgel-spil. Foto: PR Kult-figuren Ole Erling havde nærmest gude-status i mange kredse på grund af sit væsen og sit hammondorgel-spil. Foto: PR

I lørdags døde han, og i dag blev han bisat fra Grundtvigskirken på Bispebjerg ved København. Og måske var det i erkendelse af hans kultstatus, at familien havde valgt at lade kongelig operasanger Tove Hyldgaard ære ham forud for den sidste rejse med 'Den store mester kommer'.

Se også: Musikeren Ole Erling er død 77 år gammel

Pressen havde ikke adgang til ceremonien ved bisættelsen, men brødrene fra Frimurer Logen var mødt frem i passende antal og antræk for at vise deres respekt for den afdøde broder af tiende grad.

Ole Erling blev i sin ungdom 'bidt af et hammondorgel' og det holdt ved resten af livet. Foto: Johnny Frederiksen Ole Erling blev i sin ungdom 'bidt af et hammondorgel' og det holdt ved resten af livet. Foto: Johnny Frederiksen

Eller det vil sige - to af frimurerne mødte op i civil. Det var Lille Palle og Bjarne Lisby, som ud over 'Logen' også havde Ole Erlings studie, musikken og et utal af fester og arrangementer til fælles med det afdøde 77-årige hammondorgel-ikon.

 

- Ole Erling og jeg mødtes tit før i tiden i 'Logen' i Karlslunde. Det er den, vi populært blandt brødrene kalder 'Kunstnerlogen'. I dag er jeg flyttet nordpå og kommer i stedet i Helsingør, men Ole Erling har fastholdt tilhørsforholdet til Karlslunde, fortæller Lille Palle, der lige som Ole Erling har den højeste grad for menige i Frimurerordenen - nemlig tiende grad.

Brødrene fra Karlslunde var mødt frem og stod æresvagt for deres afdøde bror. Ingen af de kjoleklædte frimurere vidste, hvor længe Ole Erling egentlig havde været medlem af 'Logen', men de vidste, at det ca. tager 20 år at opnå tiende grad, og den grad opnåede han for en rum tid siden.

Derudover var det småt med historier om Ole Erlings ageren blandt frimurerne, som ikke uden grund bliver kaldt en 'hemmelig' orden, hvor informationer, adfærd og ritualer holdes inden for ordenens egne fire vægge.

Ole Erling blev sendt af sted med fuldt honnør og musik, og 'Om lidt bli'r her stille' lød fra trompet og orgel - og det blev der.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen