Læsere og eksperter: Gå af, Margrethe

Tre-fjerdedele af læserne og to kongehus-eksperter, synes, dronningen bør gå på pension

  • Gigten tvang dronningen til at sidde ned under dagens nytårskure. (Foto: Lars Krabbe)
Gigten tvang dronningen til at sidde ned under dagens nytårskure. (Foto: Lars Krabbe)

- Det viser bare, at tre-fjerdedele af danskerne har hovederne fornuftigt skruet på, siger kongehus-eksperten Trine Villemann om resultatet af en afstemning på ekstrabladet.dk, hvor der blev spurgt, om dronningen burde følge sin mand, pringemalen, og gå på pension.

Det svarede 74 procent af deltagerne ja til, mens 26 procent mente, at den 75-årige monark med sindsro kan fortsætte sit virke, som hun selv har antydet, hun vil gøre, til hun dør.

Prinsgemalen har allerede ladet sig pensionere, hvorfor Dronningen ankom til gårsdagens nytårskur alene. Nu kræver danskerne, at hun også fralægger sig hvervet. (Video: Linda Johansen)

Jobbet er hende Gud givet, og det kan kun Vorherre tage fra hende – medmindre et svækket intellekt forhindrer hende i at varetage sin opgave som landets statsoverhoved på betryggende vis.

Men det synes hverken Trine Willemann eller journalist og forfatter Jens Høvsgaard, der har skrevet en kritisk bog om kongehusets økonomi, er en rimelig betragtning.

Prins Henrik solbader i Kenya Danske kongelige - 1. jan. 2016 Henrik-nyhed går verden rundt

Margrethe og Henrik burde tage hinanden i hænderne og nyde pensionist-tilværelsen sammen, mener læserne. (Foto: Jens Dresling) Margrethe og Henrik burde tage hinanden i hænderne og nyde pensionist-tilværelsen sammen, mener læserne. (Foto: Jens Dresling)  

Gammel, gigtplaget dame
- Selvfølgelig bør hun gå på pension. Der findes næppe heller nogen anden virksomhed i Danmark eller i verden, som en 75-årig, stærkt gigtplaget dame står i spidsen for. Der er en grund til, at vi har en pensionsalder i Danmark, og det er jo nok, fordi man som 75-årig ikke længere er helt på toppen, siger Trine Villemann.

- Jeg synes, hun skulle være gået på pension i 2012, da hun havde 40-års regent-jubilæum. Det havde været en glimrende anledning til at sige ’tusind tak for nu’.

45787168 - 28_05_2014 - BIDSTRUP STINE.jpg Samfund - 31. dec. 2015 Ekspert om konge-exit: Han er bare sur

Trine Villemann frygter for monarkiets fremtid, hvis det ikke bliver reformeret. (Privatfoto) Trine Villemann frygter for monarkiets fremtid, hvis det ikke bliver reformeret. (Privatfoto)  

- Ser vi mere lav-praktisk på det, så er hun heller ikke den store slagvare længere. Hvem gider glo på en ældre, gigtplaget dame, som taler 50’er-dansk og har svært ved at bevare øjenkontakt med dem, hun møder. Alle vil da meget hellere se vores halv-unge og sexede kronprinse-par. Som repræsentant for institutionen kongehuset er hun ved at falme lidt. Der er al mulig grund til at følge i gemalens fodspor og gå på pension.

- Flere af den slags målinger kan måske få hende til at skifte mening?

- Nej. På Amalienborg bliver man enormt irriteret over disse målinger. Det er en stemning, medierne kører op, er holdningen, og Margrethe kunne ikke drømme om at bøje sig for dem, om så der kom 10-20-100 målinger i træk, der sagde det samme.

47521583.jpg Danske kongelige - 31. dec. 2015 Danskerne om Henriks pension: Han har alligevel aldrig lavet noget

Kronprinse-parret er noget mere sexet at se på end dronningen, mener Villemann. (Foto: Lars Krabbe) Kronprinse-parret er noget mere sexet at se på end dronningen, mener Villemann. (Foto: Lars Krabbe)  

Bør tage snak med mor
- Det, der i virkeligheden burde ske, var, at kronprinsen tog sig en snak med sin mor og sagde, ’nu skal du høre mor, jeg er klar. Nu skal du få lov til at klippe og klistre lige så meget, du vil, lave scenografi til alle de teater-forestillinger, du orker. Jeg tager over’.

- Ligesom enhver anden familie-drevet virksomhed bør den yngre generation sige til, når de synes, at det er på tide, de kommer til. Så kan den gamle stritte lidt imod, men man kan ikke blive ved at stritte imod. Bortset fra, at det kan Margrethe lige netop, fordi der ingen fortilfælde er for her i landet, at statsoverhovedet abdicerer. Politikerne burde for længst have sørget for at lave nogle moderne rammer for kongehuset, så når man går på pension, når man når en vis alder.

Jens Høvsgaard - hun fortjener at kunne gå på pension. (PR Foto)r Jens Høvsgaard - hun fortjener at kunne gå på pension. (PR Foto)r  

Fortjener sin pensionering
Jens Høvsgaard er på linje med Trine Villemann:

- Der er åbenbart en folkestemning for, at hun i lighed med alle andre danskere, skal have mulighed for at gå på pension. Det synes jeg også. Hun er 75 år. En rimelig alder at trække sig tilbage på. Alle andre familie-firmaer sørger for et generationsskifte i tide, og kongehuset er om noget et familie-firma. Dronningen burde rådgive sig med nogle af de forbindelser, hun har i erhvervslivet og høre, hvordan man klarer sådan et, siger Høvsgaard.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen