Line Baun træt af dates med gifte mænd

'Jeg kunne have pandet ham en på lampen', skriver hun om en mand, der afslørede, at han i øvrigt var gift

Line Baun er 'vildt kræsen'. Polfoto
Line Baun er 'vildt kræsen'. Polfoto

Den tidligere tv-vært, Line Baun Danielsen, har været uden fast kæreste i tre år.

Ikke fordi, der har manglet tilbud, men Mr. Right er ikke dukket op, og som hun  skriver på sin nye blog, Linebaundanielsen.dk, så er 'jeg vildt kræsen'.

'Jeg orker hverken alt for nyskilte mænd med alt for mange børn. Mænd med hængemave, store måtter på ryggen, eller spændstige hårtotter i næsen og ørerne. Sorry, men sådan er det'.

Tilfældigt møde på et fly
Og så orker hun i øvrigt heller ikke gifte mænd, der er ude på en date, som hun 'efterhånden er ekspert i at løbe ind i'.

Og så fortæller historien om en mand, hun tilfældigt mødte sidste sommer på et fly til København.

Snakken gik godt om løst og fast, og der blev udvekslet visitkort. Siden inviterede han på en 'diskret' frokost, der fandt sted på en båd.

Se også: Line-blog for powerfulde kvinder

Line Baun i 'Vild med Dans'. Foto: Mogens Flindt
Line Baun i 'Vild med Dans'. Foto: Mogens Flindt

Se også: Line Baun om kreditkort-beluring: Stærkt krænkende - også for mine børn

'Midt under den den ellers så hyggelige frokost, afslørede han, at han var... GIFT... Men han forsikrede dog, at han og konen ikke havde et forhold på den måde. Så de delte seng, men knaldede ikke, tolkede jeg mellem linjerne'.

Hvad sker der i mænds hjerner?
'Fuck, jeg fik næsten krabbesalaten galt i halsen. Jeg kunne have pandet ham en på lampen. Jeg tyggede af munden, takkede af og gik fra borde. På vejen hjem sendte jeg ham en SMS: 'Jeg er ikke til gifte mænd - hverken af hensyn til mig selv eller din kone'.

Line Baun fortæller videre, at der siden har været  et par andre, nyskilte mænd i farvandet, der 'lige' havde glemt hende derhjemme.

Se også: Kendt sportsvært får nyt job

'Ærligt - hvad sker der i mænds hjerner. Så ja, hellere alene end dele. Og som prinsesse Diana sgade: 'Three in a marriage is a bit crowded', skriver Line Baun, der med sin blog har en ambition om at henvende sig til kvinder i 45+-alderen.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen