Lukas Graham køber kæmpe kasse til vanvittigt beløb

Forsangeren i Lukas Graham, Lukas Forchhammer, har købt ny ejendom blot en spytklat fra Christiania, hvor sangeren er vokset op

Skål, her går det godt! Foto: Tariq Mikkel Khan
Skål, her går det godt! Foto: Tariq Mikkel Khan

Se også: Andreas Bo afslører: Nyforelsket i mor til to

Danmarks for øjeblikket ukronede musik-konge har i løbet af de seneste år taget verden med storm.

Millionvis af streamede sange, flere Grammy-nomineringer og placeringer helt i toppen af den anerkendte amerikanske hit-liste Billboard er, hvad det blandt andet er blevet til for danskeren, der står bag megahits som 'Drunk in the Morning', 'Mama Said' og '7 years'.

Se også: Lukas Graham blokeret af DF-politiker

Men noget tyder på, at det næste store projekt for bandets 29-årige forsanger bliver noget mere lokalt. Det skriver Boliga.

På Christianshavn - bare få hundrede meter fra Christiania, hvor musikeren har trådt sine barnesko - står der nemlig nu Lukas Forchhammer på skødet til en over 500 kvadratmeter stor ejendom.

Plads og udsigt
Ifølge mæglerens salgsannonce er der tale om en erhvervsejendom med samlet set tre boliger i et sammenbygget side- og baghus.

Men om den store ejendom i fremtiden kommer til at huse et stort band-kollektiv med gruppens øvrige medlemmer; Mark Falgren, Magnus Larsson og Morten Ristorp. Om Lukas Forchhammer og hans familie selv vil bosætte sig på kvadratmeterne. Eller om ingen af etagemeterne bliver hjem for dele af Lukas Graham-foretagendet, er dog endnu uvist.

Det er derimod ganske klart, er, at den unge sanger har betalt ganske mange penge for ejendommen.

Se også: Dansk popstjerne skovler millioner ind

Ifølge tinglysningen af skødet er købesummen nemlig endt på hele 20,6 millioner kroner, oplyser Boliga.

For det høje millionbeløb er det ikke bare en ganske attraktiv beliggenhed midt i byen og med massevis af plads, som hitmageren har fået.

Ejendommen er nemlig også fuldstændig gennemrenoveret og ligger lige ud til Christianshavns Vold i København K - der traditionelt er blandt landets dyreste villa-områder.

Se også: Lukas Forchhammer i angreb: Luk danskerne ind

Postnummeret huser således ikke bare én men to af hovedstadens for øjeblikket dyreste huse. Og er man interesseret i at gøre Lukas Forchhammer kunsten efter, kan man blot en lille gåtur fra musikerens nye adresse købe det ene, hvis man har pengepungen i orden.

Prisen på det eksklusive christianshavner-hus er nemlig 26,5 millioner kr.

Du kan se mere her.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen