Mascha vil lave en Thomas Skov: Jeg trænger til det

Den kønne blogger ser ikke længere film og serier, hun ser Instagram-stories, og det skal der gøres noget ved

Mascha Vang på den røde løber til Zulu Comedy Galla. Foto: Mogens Flindt
Mascha Vang på den røde løber til Zulu Comedy Galla. Foto: Mogens Flindt

Hvor mange gange kigger du på din mobil hver dag?

For både Thomas Skov og Mascha Vang er svaret alt, alt for mange. Derfor lavede Thomas Skov et radioprogram, hvor han forsøgte at komme sin mobilafhængighed til livs, og det er samme gade, som Mascha Vang nu er på vej ned ad.

Se også: Thomas Skov afslører: - Jeg var på afvænning i fem uger

Det fortalte hun, da Ekstra Bladet mødte hende til Zulu Comedy Galla i Operaen og spurgte til, hvad det vildeste hun har planlagt for 2017 er.

- Jeg har en idé om, at jeg gerne vil have nogle mobilfri timer derhjemme. Det er nok, det vildeste, der kunne ske, lød det venligt fra Mascha Vang, der fortsatte.

- Jeg er rigtig, rigtig meget online og på, og det er en frygtelig afhængighed, jeg gerne vil til livs.

- Så du skal lave en Thomas Skov?

- Jeg har det i hvert fald på samme måde. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en serie eller en film, jeg ser jo stories på Instagram, og jeg vil også gerne lægge den mere fra mig, når jeg er sammen med min datter. Det ville være stort at få planlagt nogle mobilfri timer i løbet af dagen.

Se også: Populær DR-vært stopper: Der skal ske noget nyt

I juli kom det frem, at hun og politikeren Rasmus Jarlov er gået fra hinanden, men der er ingen ny mand i babens liv.

- Jeg er single, og det er jeg meget glad for, understregede hun.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen