Danske kendte

Michala Kjær alvorligt syg

Jetsetteren trækker stikket for at komme oven på igen

  • Michala - her med sin mor, Janni Spies - er blevet alvorligt syg. (Arkivfoto: Mikkel Tarig Khan).
Michala - her med sin mor, Janni Spies - er blevet alvorligt syg. (Arkivfoto: Mikkel Tarig Khan).

Michala Kjær er af sine læger blevet beordret til at skrue ned for arbejdet og de mange rejser. Arvingen til Christian Kjær og Jannis Spies' formuer er nemlig blevet alvorligt syg.

I et nyhedsbrev udsendt i slutningen af december fortæller Michala Kjær læserne af hendes blog, Two Sided Gemini, at de ikke skulle forvente det store af hende i den nære fremtid.

'For mig vil det kommende år være lidt anderledes. Mine læger har fortalt mig, at jeg skal sætte farten ned et stykke tid på grund af helbredsproblemer', skriver Michala i brevet.

Se også: Michala på Tour de Bikini

Ekstra Bladet bad pr sms Michala Kjær om en uddybning og blev kort efter ringet op af hendes pr-agent, Signe Sehested Lund.

- Der er ikke yderligere kommentarer, siger pr-agenten.

Se også: Michala Kjær viser sine 15 tatoveringer frem

Ekstra Bladet erfarer dog, at tilstanden er alvorlig, men ingen i Michalas netværk ønsker at fortælle, hvilken besked det er, hun har fået af lægerne.

På arbejdsfronten får det konsekvenser.

'Der vil komme mindre på bloggen i 2016. Jeg vil stadig følge og skrive om mode på Facebook og Instagram, men min blog holder en pause og der vil ikke blive sendt nyhedsbreve ud', skriver Michala.

Tage Frandsen, 50-års jubilærum, Reception EKSTRA Kendte Nu er Michalas mor-gave 17,2 mio. værd

Hun har gennem flere år været ivrig jetsetter, der har pendlet mellem Milano, København og Los Angeles. Det sætter sygdommen en stopper for i samme udstrækning.

'Min kalender er stadig åben for et par photoshoots og måske vil jeg rejse lidt, men ikke i samme omfang', lyder det fra millionærarvingen.

Se også: Michala Kjær har hænderne fulde

Hun er optimistisk omkring sygdommen.

'Jeg er sikker på, at alt bliver fint og jeg har et optimistisk syn på mine helbredsproblemer. Det vil tage lidt tid for mig at komme tilbage på fødderne 100 procent, men når jeg er rask igen, vil jeg samle op, hvor jeg slap. Så I skal ikke bekymre jer', skriver hun i nyhedsbrevet.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen