Øgendahl banker de andre: Så stenrig er han

Komikeren tjente mere end sine konkurrenter i 2016, hvor han indkasserede 10,2 millioner kroner

Mick Øgendahl har givet sin kone og manager Marlene Øgendahl 10 procent af ejerskabet af holdingselskabet Unterholdning ApS. Foto: Jakob Ehrbahn
Mick Øgendahl har givet sin kone og manager Marlene Øgendahl 10 procent af ejerskabet af holdingselskabet Unterholdning ApS. Foto: Jakob Ehrbahn

Humor kan være nøglen til din modparts hjerte, men det kan bestemt også være nøglen til en velpolstret bankkonto.

Se også: Ærlige Sara Bro: Jeg har sendt nøgenbilleder

Det er Casper Christensen, Frank Hvam og Anders Matthesen klokkeklare eksempler på.

Der er dog en, der tjener meget mere end de andre.

Ekstra Bladet har de seneste uger kigget i komikernes regnskaber, og her er Mick Øgendahl den, der tjener absolut mest, når man udelukkende ser på komikernes firmaer.

Se også: Øgendahl siger altid nej: Så meget er han blevet tilbudt for en reklame

I 2010 samlede Mick Øgendahl sine forretninger under paraply-selskabet Unterholdning ApS, og det seneste regnskab viser, at han i 2016 havde et overskud på intet mindre end 10,2 millioner kroner.

Det er Mick Øgendahls hidtil bedste resultat, og med den fede indtjening trækker Mick Øgendahl 3,5 millioner kroner ud af selskabet. Det giver en månedsløn på 292.000 kroner.

Se også: Frank Hvam ligeglad med underskud: Betaler sig selv 6 millioner

Se også: Latterlig rig: Nu er Anden god for 11 millioner

Begyndte turne
I 2016 begyndte hans sjette one-man-show 'FEST'. Det kommer fire år efter hans femte show 'SPAS'.

Ifølge bookingvirksomheden ICO optrådte Mick Øgendahl mere end 160 gange i løbet af 2016 og 2017 med 'FEST'. ICO oplyser desuden, at der blev solgt omkring 125.000 billetter til 345 kroner per styk.

Når momsen er trukket fra, giver det en omsætning i omegnen af 32.000.000 kroner, men det er stadig uden de mange udgifter, der er forbundet med en turne af den kaliber.

Se også: Mick Øgendahl: Nu med kjole

Regnskabet viser da også, at størstedelen af indtægterne i Unterholdning ApS kommer fra firmaet The 4m's ApS, hvor Mick Øgendahl er eneejer, og som har til formål at drive forretning med one-man-shows.

Her kommer 8,5 millioner af indtægterne fra, og med den gode indtjening stiger Unterholdning ApS' formue til 33,1 millioner kroner.

De andre selskaber under holdingselskabet tæller Lowland Fallstar ApS, der tjener på film og komedieserier, bookingvirksomheden Microphone Entertainment ApS og Falster inc. ApS.

Film og tv-serier
I 2011 brugte Mick Øgendahl noget af formuen på en villa i Holte. Den kostede parret 6,5 millioner kroner. De var dog ikke just tilfredse med ejendommen, de netop havde købt, og valgte at spendere lidt ekstra på 260 kvadratmeter nyt hus.

Det er klart, at de mange millioner, som Mick Øgendahl i løbet af årene har skovlet ind i firmaerne, ikke er kommet af sig selv.

Ud over de seks one-man-shows har han medvirket i en række film. Senest 'Alle for tre', 'Kolbøttefabrikken' og 'Alle for to', der er en fortsættelse af 'Alle for én'.

Filmanmeldelser - 1. feb. 2017 - kl. 07:16 Mick Øgendahl og co. rammer bunden

Desuden var han omdrejningspunktet i komedieserien 'Tomgang', der indtil videre er udkommet i tre sæsoner.

I 2014 fortalte han til Euroman, at han året forinden gik ned med stress og måtte indlægge sig selv på en psykiatrisk afdeling. Han blev udskrevet to dage senere og genoptog arbejdet med 'Tomgang' kort efter.

Mick Øgendahl er færdig med at turnere med 'FEST'. Han skriver dog på sin hjemmeside, at showet udkommer på en streamingtjeneste.

Mick Øgendahl har ikke ønsket at udtale sig i forbindelse med denne historie.

(Opdateret med specificering af omsætningen fra Mick Øgendahls turne)

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen