Danske kendte

Rene Dif har lukket sit pladeselskab og stoppet sine musikaktiviteter

Kokke er de nye popstjerner, siger han og svendebrevet som kok venter forude

Ekstra Bladet var med, da pigerne blev valgt ud til 'World of Girls', som var Diffs pigeband. Der er ikke meldt noget ud om, hvad der skal ske med pigernes karriere. (Foto: EBTV)
1/2
Næste »

De gloede noget i kantinen på Hotel- og Restaurationsskolen, da Diffen pludselig stod i kantinekøen for at købe kaffe. Men det kan de lige så godt vænne sig til, for selv om han kun var der i otte dage til en såkaldt kompetence-test, så skal han snart på skole igen, og til januar vil han stå med sit svendebrev som kok i hånden.

Rene Dif får ikke længere så megen glæde ved at spille musik. Foto. Philip Davali Rene Dif får ikke længere så megen glæde ved at spille musik. Foto. Philip Davali  

Se også: René Dif i retten: Det er en ærgerlig situation

- Jeg blev testet på alle planer, så de kunne afgøre. Hvad jeg kunne. Og det virkede tilfredsstillende. Hertil kom, at jeg på grund af min store erhvervserfaring fik merit, så jeg allerede om trekvart år kan kalde mig kok.

René Dif er blevet 47 år. Han er far til tre døtre, Danielle på 24 år, Mabel på syv og og lille Hailey på to år. Inden for det seneste år er han blevet skilt og er nu delefar, så han følte, at tiden var inde til at komme nye boller på suppen.

World of girls Event & Kultur - 26. jan. 2015 René Difs danske Spice Girls med i Melodi Grand Prix

Diffen er som en fisk i vandet, når han tryller med maden. Foto. Philip Davali Diffen er som en fisk i vandet, når han tryller med maden. Foto. Philip Davali  

- Det skulle være nu. Det kunne jeg mærke, og da jeg vandt 'Masterchef', fik jeg nok lige det sidste skub til at turde tage springet. For jeg har altid interesseret mig for madlavning. Som helt ung sejlede jeg som messedreng og køkkenmedhjælper, og før Aqua begyndte jeg to gange som kokkeelev, men sprang fra, fordi musiklivet den gang forekom så spændende. Og jeg har jo været vildt heldig og privilegeret i musikbranchen. Men nu er det nok. Musikaktiviteterne giver mig ikke rigtigt noget mere – jeg må videre. Og da jeg alle dage har været en mand, som gik 'all in', har jeg nu kappen navlestrengen til musikverdenen og vil fokusere på mavlavningen. Det er vildt. Det er skønt, og det giver mig så meget glæde, kan jeg mærke. Derfor har jeg lukket mit pladeselskab og afviklet mine musikaktiviteter.

Diffen stråler i sit læder-kokkeforklæde, mens han tryller med potter og pander. Han er i sit es og beskrivelser af selvopfundne, hemmelige opskrifter vælter ud af ham.

Se også: René Dif beholder kørekortet - indtil videre

- Om jeg skal have en restaurant en dag, ved jeg ikke. At køre en restaurant indebærer jo meget andet end mavlavning. Lige nu vil jeg bare gerne finde et godt køkken, hvor jeg kan lave ’kokkeskoler’ for f.eks. firmaer eller foreninger - eller jeg kan komme ud til virksomheder eller konfirmationer og stå for maden. Det vil jeg elske. Folk kan følge med i, hvad jeg kan på www.masterchefen.dk , for jeg har virkelig mange planer.

Rene Dif har også en Food-truck, som han regner med at have på hjul rundt i København i løbet af sommeren. Fra den vil man kunne købe fem forskellige retter, som vil være mexicansk inspirerede.

Se også: René Dif skal skilles: Her er hans damer

- Men Food-trucken er en lille del af det madunivers, jeg vil skabe. Hovedvægten skal ligge på at kreere god, velsmagende og flot mad.

Diffen bliver ikke træt af at fortælle, at kokke er de nye popstjerner samtidig med, at han griner hjerteligt - også når man spørger til, om han ikke er lidt gammel til at sidde på skolebænken.

- Man bliver aldrig for gammel til at tage en ny uddannelse - eller en uddannelse i det hele taget, for jeg er jo indtil mit svendebrev en mand, som har været autodidakt hele mit liv. Min morfar, som var kok i militæret ude på Holmen ville sikkert have sagt, at det var på tide, jeg fik en uddannelse at falde tilbage på. Så det gør jeg nu.

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen