Sarah Louise: Er vacciner farlig for graviditeten?

Kendis-bloggeren venter sit tredje barn og skriver eksklusivt om sin graviditet på ekstrabladet.dk

  • Sarah Louises to børn fortæller historier til lillebror i mors mave. (Privatfoto)
Sarah Louises to børn fortæller historier til lillebror i mors mave. (Privatfoto)

- Jeg er mere eller mindre fuldstændig færdig med kvalme og træthed, og jeg kan mærke, at energien til at få lavet en masse er vendt tilbage.

- Jeg er nu 16 fulde uger henne plus nogle dage, og jeg har det ret godt. I sidste uge fandt vi både ud af, hvilket køn vi skulle have, og hvad han skulle hedde, og i denne uge skulle jeg så have en influenza-vaccine, siger Sarah Louise.

Se også: Sarah Louise afslører kønnet på sit barn

- Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det, da lægen gav mig en tid til vaccine, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke fik den ved de to andre graviditeter, fortæller Sarah Louise, som er bange for bivirkningerne ved den.

De rigtige valg for det ufødte barn
- Der har jo været en masse dårlige artikler om piger og børn og alle ulemperne ved vacciner, og nu sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg slet ikke har undersøgt nok eller spurgt ind til, hvorfor jeg skulle have den vaccine. Og det er helt sikkert indbildning, men lige siden jeg blev stukket, så synes jeg, at området på armen klør. Man kan jo hurtigt få kørt sig selv op, og ligesom alle andre mødre vil man jo helst bare tage de rigtige valg for sine levende såvel som sine ufødte børn, siger Sarah Louise, som dog kan glæde sig over noget andet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan ser lillebror ud i Sarah Louises mave. (Privatfoto) Sådan ser lillebror ud i Sarah Louises mave. (Privatfoto)  

Blide baby-bevægelser
- Jeg har ikke kunnet mærke vores lille dreng i noget tid, men de sidste to dage er han igen begyndt at 'give lyd' fra sig. Han pusler rundt derinde ved aftentid. Det er stadig meget blide bevægelser, men det er uden tvivl babyen, jeg mærker. Nogle mener også, at babyen på dette tidspunkt kan høre, så Albert og Alma er - på min opfordring - begyndt at tale til ham. De er så søde, når de ligger der med næserne mast ind i maven og de fortæller om, hvad de har lavet i vuggeren eller børnehaven, fortæller Sarah Louise og giver fakta om drengen.

* Vores søn er i uge 16 ca. 12 cm lang målt fra hoved til hale, og kunne man strække hans ben ud, ville han ca. måle 16 cm.

* Han vejer i starten af denne uge ca. 150 gram.

* Under huden danner der sig nu et fedtlag, som hjælper barnet til at holde varmen, men det giver også barnet energi.

* Det lille hjerte pumper ca. 24 liter blod rundt i kroppen pr. døgn, og man kan se brystkassen bevæge sig, når han trækker vejret - altså hvis man lige kunne kigge ind til ham.

* Lungerne er nu begyndt at udskille fostervand.

Læs Sarah Louises graviditetsdagbog hver torsdag på ekstrabladet.dk og følg den smukke blogger for flere nyheder på sarahlouise.dk

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog: Plaget af bækkenløsning

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog: Den frygtede scanning

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog: Mærker allerede liv

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog uge 11: Er der en eller to babyer?

Se også: Følg Sarah Louises graviditet uge for uge

33-årige Sarah Louise Christiansen venter sit og kæresten Michaels tredje barn. Terminen er den 15. juli, og hun glæder sig, selv om graviditeten er hård ved småbørnsmoderen.

Derfor har hun valgt at fortælle Ekstra Bladets læsere, om de tanker hun har, og de forandringer, der sker med kroppen, som hun oplever hver uge i forbindelse med graviditeten. Hver torsdag vil hun give et indblik i, hvilke glæder, sorger og udfordringer, der er forbundet med at vente sit tredje barn.

Ekstra Bladet vil følge Sarah Louise i tekst og billeder fra den 11. uge af graviditeten og frem til fødslen af den lille ny.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen