Danske kendte

Sarah Louise: Jeg troede, min ufødte søn var død

Kendis-bloggeren venter sit tredje barn og skriver eksklusivt om sin graviditet på ekstrabladet.dk

Se billeder af den smukke blogger her
1/2
Næste »

- Jeg var til et arrangement med begge mine børn, og pludselig siger min søn 'se mor, Arthur sparker', og jeg kigger overrasket ned, for babyen er jo endnu så lille, at man ikke sådan bare lige kan se, når han sparker.

- Jeg løfter op i min bluse, og der kan man tydeligt se spark. Jeg bliver meget glad, men pludselig så mærker jeg, at sparkene bliver voldsomme, og jeg kan se bittesmå hænder og fodaftryk kæmpe løs på indersiden af min hud.

- På fem sekunder forvandlede glæden sig til angst, og pludselig så jeg også hans lille ansigt presse sig hårdt imod min hud, og jeg kunne se, at hans mund var åben, som om han hev efter vejret.

- Min lille baby sparker og slår for at komme ud at få luft, og jeg kigger mig om for at finde en kniv og skære ham ud, og lige da jeg skal til at hugge en kniv i maven på mig selv, bliver der helt stille.

- Og så vågner jeg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Privatfoto) (Privatfoto)  

- Jeg er badet i sved, og tårerne løber ned ad mine kinder. Jeg ligger helt stille med begge hænder på maven og venter på at mærke et lille spark. Jeg kan høre min kæreste trække vejret tungt ved siden af og overvejer kort at vække ham. Jeg lod være, for det var jo bare en drøm, fortæller Sarah Louise om det mareridt, hun havde for to dage siden.

Læs mere om Sarah Louises liv på hendes blog.

Venter på et lille spark
- Det sidder stadig i mig to dage efter. Jeg har ikke kunnet mærke min lille dreng siden drømmen, og jeg går og småpanikker over den grimme drøm, siger hun og glæder sig over, der snart kommer en ny scanning.

- Så håber jeg, at vi finder en sund lille dreng. Indtil da går jeg ængsteligt og venter på et lille spark.

- Det har indtil videre været en ganske normal graviditet på godt og ondt, og jeg har ikke oplevet noget, jeg ikke har oplevet før. Lige bortset fra drømmen.

- Jeg er i dag 18+6 dage gravid, og min baby inde i maven skulle være omkring 19 cm og vejer kun 380 gram. Det er svært at forstå, at den lille klump skal vokse sig til over tre kg på kun 21 uger mere, fortæller Sarah Louise, der kan mærke tyngden.

- Jeg er en smule presset om aftenen, hvor mit bækken virkelig er tungt og mine hofter gør ondt. Jeg halter rundt, og når Albert og Alma er lagt i seng, falder jeg om på sofaen - på siden- da jeg ikke kan ligge på ryggen længere, uden hoften låser, siger Sarah Louise, der forsøger at skåne sig selv.

- Jeg bestræber mig virkelig på ikke at gøre bækkenløsningen værre, og jeg skal de kommende uger have undersøgt, hvad mine muligheder er i forhold til at skåne mig selv, siger Sarah Louise, der i næste uge er halvvejs.

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog: Frygt ikke gråden

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog: Den frygtede scanning

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog: Mærker allerede liv

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog uge 11: Er der en eller to babyer?

Se også: Følg Sarah Louises graviditet uge for uge

33-årige Sarah Louise Christiansen venter sit og kæresten Michaels tredje barn. Terminen er den 15. juli, og hun glæder sig, selv om graviditeten er hård ved småbørnsmoderen.

Derfor har hun valgt at fortælle Ekstra Bladets læsere, om de tanker hun har, og de forandringer, der sker med kroppen, som hun oplever hver uge i forbindelse med graviditeten. Hver torsdag vil hun give et indblik i, hvilke glæder, sorger og udfordringer, der er forbundet med at vente sit tredje barn.

Ekstra Bladet vil følge Sarah Louise i tekst og billeder fra den 11. uge af graviditeten og frem til fødslen af den lille ny.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen