Sarah Louises graviditetsdagbog: Plaget af bækkenløsning

Kendis-bloggeren venter sit tredje barn og skriver eksklusivt om sin graviditet på ekstrabladet.dk

  • - På dette tidspunkt kan min baby både drikke og tisse, fordi nyrer, urinveje og blæren nu er udviklet. Hænderne kan gribe og de lange ben sparke. I slutningen af ugen måler barnet cirka 8,5 centimeter og vejer cirka 100 gram, fortæller Sarah Louise, som er på ferie i Dubai lige nu. (Privatfoto)
- På dette tidspunkt kan min baby både drikke og tisse, fordi nyrer, urinveje og blæren nu er udviklet. Hænderne kan gribe og de lange ben sparke. I slutningen af ugen måler barnet cirka 8,5 centimeter og vejer cirka 100 gram, fortæller Sarah Louise, som er på ferie i Dubai lige nu. (Privatfoto)

- Nu sprang jeg jo let og elegant uge 13 over, da jeg blev sat en uge frem ved nakkefoldsscanningen i sidste uge.

- Jeg har de første 3 måneder været meget ramt af træthed og kvalme, jeg har dog ikke kastet op, hvilket jeg eksempelvis gjorde under min første graviditet, men nu er jeg helt efter bogen i bedring, siger Sarah Louise glad.

Plaget af bækkenløsning
- Man plejer at kalde det andet trimester for det 'nemme' trimester. Der er man ude over de flest gener, og man er stadig lille nok til, at man ikke er generet af vægt og mavens tyngde. Jeg er desværre allerede plaget af bækkenløsning, og i går satte skidtet sig fast, da jeg lå og læste for Albert, fortæller Sarah Louise og fortsætter:

- Michael måtte hjælpe mig om på siden og så ned på gulvet på alle fire, før jeg kunne rejse mig. Jeg prøver at passe på mig selv og ikke provokere min bækkenløsning med for meget bevægelse og løft, men med en to- og tre-årig er det altså noget af en udfordring, siger Sarah Louise, der lige nu er under sydligere himmelstrøg.

(Privatfoto) (Privatfoto)  

- Vi er på en vidunderlig ferie i Dubai, hvor vi i første uge boede ved et vennepar, og den anden uge bor vi på hotel Ritz Carlton. Jeg er udmærket klar over, at dette nok bliver vores sidste rigtige ferie i lang tid, så den skal have en over nakken med hygge- og familietid.

Har ikke mærket baby
- Det har indtil videre været en skøn ferie, og jeg har umiddelbart ikke haft nogle bekymringer, indtil det i går slog mig, at jeg slet ikke har mærket min lille baby. Jeg har mærket den sådan on and off de forrige to uger, men denne uge har der været helt stille. Jeg prøver at berolige mig selv med, at det nok bare er fordi, at jeg har været så aktiv. De gange, jeg har mærket den, har været, når jeg har slappet af på sofaen om aftenen derhjemme, og den slags afslapning har der ikke været så meget her, siger Sarah Louise, som særligt glæder sig til næste uge.

- Jeg glæder mig til at komme hjem og få en kønsscanning i næste uge og lige se, at alt er som det skal være, siger Sarah Louise, som afslører kønnet på babyen i sin graviditetsdagbog på Ekstra Bladet på næste torsdag.

Læs Sarah Louises graviditetsdagbog hver torsdag på ekstrabladet.dk og følg den smukke blogger for flere nyheder på sarahlouise.dk

Tre-årige Albert glæder sig til at blive storebror igen. (Privatfoto) Tre-årige Albert glæder sig til at blive storebror igen. (Privatfoto)  

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog: Den frygtede scanning

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog: Mærker allerede liv

Se også: Sarah Louises graviditetsdagbog uge 11: Er der en eller to babyer?

Se også: Følg Sarah Louises graviditet uge for uge

33-årige Sarah Louise Christiansen venter sit og kæresten Michaels tredje barn. Terminen er den 15. juli, og hun glæder sig, selv om graviditeten er hård ved småbørnsmoderen.

Derfor har hun valgt at fortælle Ekstra Bladets læsere, om de tanker hun har, og de forandringer, der sker med kroppen, som hun oplever hver uge i forbindelse med graviditeten. Hver torsdag vil hun give et indblik i, hvilke glæder, sorger og udfordringer, der er forbundet med at vente sit tredje barn.

Ekstra Bladet vil følge Sarah Louise i tekst og billeder fra den 11. uge af graviditeten og frem til fødslen af den lille ny.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen