Se de afslørende billeder: Her er Bendtners nye teenage-flirt

I dag kom Bendtner og 19-årige Natasja Madsen hjem fra det, der må formodes at have været en kærligheds-tur til Milano - men kommentarer var der ikke mange af

Nicklas Bendtner og kæresten Natasja Madsen (til højre i sort trøje) landede mandag i København efter en ferie i Milano. Foto: Stine Tidsvilde
Nicklas Bendtner og kæresten Natasja Madsen (til højre i sort trøje) landede mandag i København efter en ferie i Milano. Foto: Stine Tidsvilde

Det kører på skinner for Nicklas Bendtner. Den danske 'Lord' har styr på karrieren og damerne. Han har i hvert fald et mere end godt øje til den ti år yngre Natasja Madsen, der på det flyvske medie 'Snapchat' for nylig viste sin kærlighed til fodboldstjernen.

Se også: Scorer han igen? Bendtner flirter med langbenet teenage-skønhed

Danske kendte - 19. okt. 2016 - kl. 11:43 Se billedet: Her er Julie Zangenbergs nye kæreste

Bendtner-mundkurv
Men i øjeblikket er det ikke mange kommentarer, angriberen har til noget, hverken til karrieren eller kærlighedslivet med den unge skønhed.

Og selvom Bendtners taleforbud ér blevet manet til jorden af hans klub, norske Rosenborg, så var det stadig ikke mange ord, der kom fra den 29-årige fodboldspiller, da Ekstra Bladet fangede ham og den langbenede teenager i ankomsthallen i Københavns Lufthavn efter deres tur til Milano.

- Nicklas, har I haft en god ferie?

- Har du nogen kommentarer?

Bendtner fortsætter sin vej ud af lufthavnen med frk. Madsen lige bagved. Ansigtet er stift, og han holder sit fokus på taxierne, der holder lige udenfor lufthavnen og venter.

- I må have en god tur hjem så.

- Tak skal du have, lyder det fra fodboldspilleren og et smil dukker op på hans læber. Veninden, Natasja Madsen, holder sig tæt til angriberen, og hun kommer ikke med nogen kommentarer til nogen af spørgsmålene.

Taxachaufføren fik et venligt håndtryk og et smil af fodboldspilleren, der ellers var tom for ord. Foto: Stine Tidsvilde
Taxachaufføren fik et venligt håndtryk og et smil af fodboldspilleren, der ellers var tom for ord. Foto: Stine Tidsvilde

Bendtner sørgede for at holde de tunge tasker de to havde pakket. Hvor de to tog hen med taxaen vides ikke. Foto: Stine Tidsvilde
Bendtner sørgede for at holde de tunge tasker de to havde pakket. Hvor de to tog hen med taxaen vides ikke. Foto: Stine Tidsvilde

Fodbold - 15. mar. 2017 - kl. 14:44 Sådan! Nu taler Nicklas Bendtner endelig

Se også: Stor mystik om Bendtner-mundkurv: Nu melder klubben klart ud

Kærlighed på 'Snapchat'
De to har set hinanden i et stykke tid nu. Men det er først for nylig, at de to har vist sig sammen på de sociale medier og ude i offentligheden. De blev i hvert fald set sammen i midten af februar, hvor de var til The Weeknd-koncert i Royal Arena.

Det er på Natasja Madsens 'my story' på det sociale medie Snapchat, at der for nylig er blevet lagt flere billeder ud, der viser deres kærlighed til hinanden. Senest har der været billeder af teenageren og fodboldspilleren, der hygger under dynen. Til det billede skrev hun følgende:

- Hjemme igen med ham her, efterfulgt af et rødt hjerte og et par sammenklappede hænder.

Og hun har på mediet vist, at de to for nylig har hygget sig med at ryge vandpibe sammen.

Forholdet er dog endnu ikke blevet officielt bekræftet.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen