Se Schaumburg-Müllers nye navn

Christiane Schaumburg-Müller har ændret sit karakteristiske navn efter numerolog-besøg

  • Christiane Schaumburg-Müller - fremover Christiane Margueritte Schaumburg-Müller - på den røde løber. (Foto: Jakob Jørgensen)
Christiane Schaumburg-Müller - fremover Christiane Margueritte Schaumburg-Müller - på den røde løber. (Foto: Jakob Jørgensen)

Det har aldrig været et af kongerigets nemmeste navne at stave, men nu er det netop blevet en anelse sværere.

Tv-vært, danser og iværksætter Christiane Schaumburg-Müller vil nemlig fremover lystre navnet Christiane Margueritte Schaumburg-Müller.

Det i forvejen lange navn kunne nemlig blive endnu bedre med en ekstra tilføjelse, og derfor har den 33-årige kendis nu udvidet sin signatur, bekræfter Salli Mortensen, presseansvarlig for Christiane Schaumburg-Müller over for HER&NU.

Christiane Margueritte under sydens sol. (Privatfoto) Christiane Margueritte under sydens sol. (Privatfoto)  

Filosofisk blogger
Navneændringen er ifølge ugebladet sket i forbindelse med, at stjernen har skilt sig af med navnet O'Connor, som hun tog, da hun blev gift med rapperen Liam O'Connor. Siden parrets skilsmisse har hun dog droppet navnet.

- Jeg er forbavset over, at jeg for eksempel ikke havde tænkt på, at det at skifte navn, når man bliver gift, har en betydning, filosoferer '2900 Happiness'-skuespillerinden på bloggen Chri Chri.

Da Christiane Margueritte Schaumburg-Müller skrev indlægget om sit besøg hos numerologen Alberte, havde hun ikke taget en beslutning om at ændre sit navn. Hun var til gengæld ikke i tvivl om de gavnlige effekter, det kunne have.

Det var blandt andet bruddet med L.O.C., der inspirerede Schaumburg-Müller til at prøve et nyt navn. (Foto: Mogens Flindt) Det var blandt andet bruddet med L.O.C., der inspirerede Schaumburg-Müller til at prøve et nyt navn. (Foto: Mogens Flindt)  

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at dette virkelig hjælper dem, der har brug for et skub i livet, konkluderer tv-værten på bloggen.

- Hvad har man at miste? Andet end ens navn selvfølgelig. Det skal man være klar til, skriver den 33-årige indehaver af Chri Chri humoristisk.

Det kunne dog være gået meget værre. På sin blog fortæller Christiane Margueritte, at hvis numerologen havde fortalt hende, at hun skulle have ændret sit navn til Persille, ville hun have følt sig tvunget til at følge rådet.

Ifølge Christiane Margueritte tog det cirka to en halv time for den kyndige numerolog at regne sig frem til, hvilket navn, der ville passe optimalt til Christiane.

Her kan du se eller gense flotte Christiane Schaumburg-Müller præsentere gør-det-selv-Magnum-is i 2014

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen