Kære Gitte
Min bedste veninde er notorisk sin kæreste utro, når hun er i byen, og jeg
ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg har selvfølgelig sagt
til hende, at det ikke er i orden, men hun taler udenom og undskylder sig
med, at hun bare var fuld. Hver eneste gang.
Nu ligger landet sådan, at hendes kæreste er den sødeste fyr i verden, og han er megavild med hende, og jeg kan sgu snart ikke se ham i øjnene.
Hvad skal jeg gøre? Jeg vil heller ikke miste hende som veninde.
Hilsen Sanne
Hej Sanne
Jeg ville sætte foden ned og fortælle veninden, at du ikke længere vil stå
model til hendes utroskab, og at du synes, det er uanstændigt og krænkende
over for hendes søde kæreste.
Hvis det er alkoholen, der får djævlen til at fare op i hende, så skal hun måske overveje at styre sit alkoholforbrug. Hun risikerer sit unikke parforhold, fordi hun bliver al for fuld, når hun går i byen.
Og fortæl hende ligeud, at hendes druk og utroskab bringer jeres venskab i
fare.
Held og lykke, Gitte
