Thomas Skov er dybt forelsket: Jeg vil have flere

Den populære tv-vært elsker rollen som far og er klar på en familieforøgelse. Dog ikke lige nu

Thomas Skov til Zulu Comedy Galla. Foto: Mogens Flindt
Thomas Skov til Zulu Comedy Galla. Foto: Mogens Flindt

I juli 2015 blev tv-værten Thomas Skov far for første gang, da datteren Ellen kom til verden.

Og han er klar på flere børn. Det fortæller han til Ekstra Bladet, men understreger at det ikke er noget, der arbejdes aktivt på – endnu.

- Jeg vil gerne lave et barn mere på et tidspunkt, men der er ikke noget på vej lige nu. At være far er det bedste, jeg nogensinde har prøvet. Det kan godt være, at jeg har haft et fedt job i DR, kørt hurtige biler og prøvet alt muligt, men det bedste, jeg nogensinde har prøvet, det er at være far, siger han med et smil, da avisen møder ham på den røde løber.

Se også: Mascha vil lave en Thomas Skov: Jeg trænger til det

Han er tydeligt glad for far-rollen og fortsætter:

- Den der lykke og varme følelse, jeg får, når jeg ser på hende, det er ulig noget, jeg har prøvet før. Nu har jeg ikke prøvet stoffer, men jeg forestiller mig, at det må være en flig af den lykkefølelse. Børn er et drug. Uanset hvor dårlig en dag, man kan have, og hvor meget kø, der kan være i trafikken, når jeg ser på hende så.. Jeg er virkelig dybt forelsket.

Sammen med Geo drager Thomas Skov næste år på comedy tour. Foto: Mogens Flindt
Sammen med Geo drager Thomas Skov næste år på comedy tour. Foto: Mogens Flindt

Ellen er lidt over to år gammel, og far og datter har sat sig for at se nogle gamle danske film hjemme på matriklen.

- Nu kan hun snakke, hun er sjov, og vi kan se nogle af de samme ting i fjernsynet. Vi har lige genopdaget ’Min søsters børn’. Eller jeg har genopdaget det, hun så det for første gang, og det var virkelig, virkelig sjovt. Det syntes både hun og jeg, griner han.

Se også: Populær DR-vært stopper: Der skal ske noget nyt

- Du er klar på flere børn. Hvornår skal det ske?

- Det er ikke noget, der arbejdes på lige nu. Det er rart at have Ellen og nyde, at hun er der. Så må vi se hvornår. Der går nok ikke 10 år, men der går mere end et år, siger han.

Thomas Skov har sagt sit job hos DR op for blandt andet at have mere tid til datteren. Og om sin nye situation siger han:

- Jeg skal selv sørge for at stå op om morgenen og tage tøj på. Tidligere var der et job, der dikterede, at jeg mødte op med tøj på. Nu skal jeg selv stå for det.

Se også: Thomas Skov afslører: - Jeg var på afvænning i fem uger

Han har dog noget at rive i. Næste år drager han på turné med komikeren Geo.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen