Danske kendte

Tilbage til at ruske tremmer

'Champagnedrengen' fik inddraget sit frie liv på en pension og blev sendt tilbage til statsfængslet Møgelkær

Mads Dinesen smed 140.000 kroner i kontanter på bordet, da han i februar 2014 medvirkede i Ekstra Bladets 'Dans med de Kendte'. Se eller gense episoden her (Ca 12:30 inde i klippet).
1/2
Næste »

I juni måned 2014 fik den såkaldte 'champagne-dreng', Mads Dinesen, to et halvt års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk for 34,8 millioner kroner.

Med god vilje kan han se frem til prøveløsladelse til april, men det bliver ikke på den pension, hvor han ellers var begyndt at afsone sidste del af dommen.

Kort før jul sendte kriminalforsorgen ham tilbage bag tremmerne i statsfængslet Møgelkær, og der skal han blive resten af tiden, fremgår det af et DR 3-program i aften, 'Mit Bedrageri til Skræk og Advarsel', hvor den 24-årige fange med den høje levestandard beretter om sit liv i og udenfor fængslet.

'Jeg har fået et papir, hvorfor de sender mig herover', siger han om forflytningen tilbage til Møgelkær.

Se også: Champagnedrengen bød på Christophers bukser

'Det handler primært om mine ytringer på Facebook sammenholdt med folks retsfølelse. De er bange for, at folk bliver krænket ved at lade mig have så meget frihed, som jeg har på en pension, fortæller Mads Dinesen i programmet.

'Champagnedrengen' har ikke sit øgenavn for ingenting. (Privatfoto) 'Champagnedrengen' har ikke sit øgenavn for ingenting. (Privatfoto)  

Høj cigarføring
Han afsonede de 10 første måneder af sin dom i Møgelkær. Derefter blev han overflyttet til en pension, hvor der var vidde rammer for, hvad han kunne foretage sig.

Han fik lov at gå ud i friheden fra kl. 7 om morgenen til 23 om aftenen, og så var det tilbage til det sædvanlige 'vandhul', Café Victor i København, hvor den fik med høj cigar-føring som om, intet var hændt.

 

39530903---07_02_2014---Mads-Dinesen---UNGER-ANTHON.jpg 112 - 19. aug. 2015 Dømt for millionsvindel: Champagnedreng køber luksusstol til cellen

39530903---07_02_2014---Mads-Dinesen---UNGER-ANTHON.jpg Samfund - 28. aug. 2015 Champagnedrengen gemmer luksusstol for Bagmandspolitiet efter pral

'For nogen vil det se ud som om, jeg ikke har lært en skid, når jeg stadig køber dyre møbler og stadig vil have luksus omkring mig', siger han, men giver også udtryk for forståelse af, at Kriminalforsorgen også skal tage hensyn til folk, som har mistet penge ved at være godtroende overfor hans luksusliv.

Mads Dinesen blev anholdt i februar 2014. Forinden var han gået ned med natklubben Nasa og var blevet anmeldt til politiet af et event-firma, der havde mistet 530.000 kroner på konkursen.

Skammer mig
Så begyndte Mads Dinesen på sine ulovligheder, hvor han på computer-programmet Paint selv producerede dokumenter, der viste, at firmaet var millioner værd.

'Jeg vidste, jeg ville ende i fængsel', siger han.

'Min hverdag bestod af at vågne derhjemme og så gå ud om morgenen og drikke en flaske champagne i min udendørs spa. Så kørte jeg på arbejde og var der en times tid og drak mig sådan lidt halvstiv for ikke at sige helstiv. Og så ned på Café Victor. Så, jo, jeg var fuldstændig skudt af'.

'Jeg skammer mig ikke over den  fest og den tid, vi havde, men jeg skammer mig over, at det førte til bedrageri for at opretholde det her liv. Jeg kom i en situation, hvor der ikke var råd til at være 'champagnedrengen', og da skulle jeg have trukket mig tilbage og begyndt at arbejde seriøst igen, siger fangen i aften på DR 3 kl. 21.00.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!

Seneste i flash!

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Emil Ingvorsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen