flash

DR stævner ugeblad i sag om Bagedysten

DR har trukket Ude & Hjemme i retten med et krav om 80.000 kroner for at skrive om 'Den store bagedyst'

  • Carsten Mol / DR.
Carsten Mol / DR.

Hvem har urent mel i posen?

Det populære DR1-program 'Den store bagedyst' har udløst en voldsom fejde mellem det privatejede ugeblad Ude & Hjemme og det licensfinansierede DR.

Sagen begyndte allerede i 2014, da DR afkrævede at ugebladet betalte 80.000 kroner.

Det var penge, DR ville have, fordi Ude og Hjemme ville forære læserne et lille gratis tema-magasin om bagedysten sammen med det sædvanlige ugeblad.

Det ville Ude og Hjemme ikke betale. Man udgav blot tillægget, og så lagde DR sag an, og det er der nu kommet til et retsligt opgør ud af.

Tillægget indeholdt blandt andet bageopskrifter leveret af nogle deltagere i programmet. Centralt i striden er, at tillægget bar navet Den store bagedyst.

Begriber det ikke
I sidste uge mødte Ude og Hjemmes chefredaktør Kaj Elgaard sammen med topadvokater fra Kromann Reumert op i Sø- og Handelsretten for at forsvare sig mod DR's advokater.

- DR's argument for at stævne os var, at tillægget blev udgivet med kommercielle hensigter - og vores synspunkt er ja selvfølgelig; vi udgiver bladet for at tjene penge, siger Kaj Elgaard.

DR's juridiske chef Peter Skov bekræfter, at ugebladet blev stævnet, fordi DR mener, at tillægget var en kommerciel udnyttelse af navnet 'Den store bagedyst'.

Men Elgaard fortæller, at han ikke begriber, at det kan give anledning til en retssag, for han mener, at alle danske ugeblade og aviser dermed kan stævnes af DR, som kan kræve del af den økonomiske gevinst, der kan være i at omtale DR's programmer.

Mærkværdig situation
- Hvis vi bliver dømt i Sø- og Handelsretten, så opstår der en meget mærkværdig situation, nemlig den, at public service-institutionen DR med juraen i hånden frit kan forhindre private mediers offentlige udbredelse af informationer om public service-udsendelser, siger Kaj Elgaard.

Han undrer sig over, at DR føler sig krænket over, at bladet udbreder informationer om programmet.

- Det burde DR jo i stedet være glad for, synes han.

DR vil selv tjene penge på tillægget
DR slår også over for Ekstra Bladet fast, at DR ikke ville deltage i, at Ude & Hjemme slog mønt på programmet, sådan som DR påstår, at Ude & Hjemme gjorde med sit tillæg.

Så onsdag spurgte Ekstra Bladet DR, hvordan det så kunne være, at DR allerede inden tillægget blev udgivet så foreslog, at ugebladet skulle betale DR 80.000 kroner. Penge, som DR vurderede var del af den gevinst, som ugebladet kunne opnå på bagedyst-tillægget.

Jurachefen svarede, at DR søreme heller ikke selv skulle have pengene, men blot havde til hensigt at overføre dem til britiske BBC, som opfandt bagedyst-programmet.

Men i går erkendte DR, at de 80.000 kroner skulle tilgå DR.

Der falder dom i sagen 18. marts.

Konfrontation

- Peter Skov, advokat og jurachef hos DR Jura. Danske licensbetalere har jo mere eller mindre frivilligt én gang betalt DR for at tv-programmet Den store bagedyst er kommet til Danmark. Hvorfor må et privatejet ugeblad ikke skrive programmets navn på forsiden af et tillæg til et ugeblad?

- De må et privat medie også godt, hvis der er tale om redaktionel omtale. Så er vi glade for, at det sker.

- Men er det ikke netop det, som Ude & Hjemme har gjort – givet Bagedysten redaktionel omtale og oveni købet reklameret synligt for det ved at vedlægge et tillæg, som er synligt for alle i kiosken?

- Det er den måde, Ude & Hjemme har gjort det på: De har lagt deres tillæg om Den store bagedyst uden om deres ugeblad. Forsiden af deres ugeblad er dækket af det. Det er en kommerciel udnyttelse.

- Jo, men alle private medier er udnytter da indholdet kommercielt - med det for øje at få en indtægt - hvoraf den del bliver brugt til at producere mere indhold. Man forsøger at sælge indholdet bedst muligt på forsiden af udgivelserne. Forstår I hos DR den mekanisme?

- Jo selvfølgelig, men vi forstår også, at noget indhold er rettighedsbelagt og koster et vist antal kroner at få lov til at bruge. Når Ude & Hjemme så går ud og krænker rettigheder, må de være forberedt på konsekvensen; at nogen kommer og opkræver penge.

- Danskerne opfatter Den store bagedyst på DR 1 som en leg, noget ’som vi er fælles om’ og som noget generisk – altså blot som en betegnelse for en tv-tyst - og altså ikke som et kostbart varemærke. Ude & Hjemme har ikke brugt programmets logo eller skrifttype. Forstår du, hvis nogen synes, det er noget pjat at påstå, at det er en varemærkekrænkelse at gengive navnet ’Den store bagedyst?’

- Krænkelsen består i, at de bruger BBC’ varemærke kommercielt uden at have fået samtykke fra BBC. Ude & Hjemme gør noget, som BBC faktisk kunne tjene penge på selv at gøre. BBC har en vare, som BBC faktisk kunne sælge til andre. Men den vare har Ude & Hjemme bare udnyttet uden at betale for det. Det helt centrale er, at varemærket Den Store Bagedyst er blevet brugt til et ekstraordinært salgsfremmende initiativ i form af et selvstændigt hæfte, som lå udenpå bladet og dækkede forsiden.

- Men selv om DR yder mere og mere konkurrence til private medier ved at udbyde underholdning på alverdens platforme, så havde vel hverken DR eller BBC tænkt sig at udgive et dansk ugeblad med et tillæg om Den store bagedyst?

- DR er en ikke-kommerciel virksomhed, som er nødt til at værne om, at de ting, DR laver, ikke bliver brugt i en kommerciel sammenhæng, som kan være et problem for DR.

- Så fordi DR ikke vil tjene penge på programmet, så må andre medier heller ikke?

- Jo, det må andre medier gerne, må så skal de have en aftale.

- Men hvordan kan I have noget mod at Ude og Hjemme giver jeres tv-program gratis omtale i magasinet?

- Vi har købt rettighederne til det og vi ønsker ikke at blive sammenkædet med noget kommercielt. Vi kunne have ladet være med at påtale det, men når der er sket en krænkelse af formatindehaverens rettigheder, så vurderer vi, at det er rigtigst at reagere over for det. Især fordi, Ude & Hjemme har været i ond tro. Vi gør det blandt andet for, at BBC en anden gang vil sælge os et format.

- Men hvad nu hvis eksempelvis vi hos Ekstra Bladets forside skrev, at Mette Blomsterberg havde udnyttet DR’s program Den store bagedyst kommercielt til at blive mangemillionær, ville I så også fakturere Ekstra Bladet 80.000 kroner for at have udnyttet varemærket Den store bagedyst til at sælge aviser?

- Det lyder som en redaktionel omtale, som I frit ville kunne lave uden, at det ville være en snyltende reklame, som den Ude & Hjemme lavede.

- Men hvad nu hvis så avisen BT på sin forside lavede en totalt ukritisk omtale af programmet, ville I så fakturere BT for at have udnyttet varemærket Den store bagedyst?

- Det kommer an på, hvordan det sker. Hvis det sker i strid med ophavsretsloven, markedsføringsloven eller varemærkeloven, risikerer man at blive mødt med et krav. Men hvis man blot laver redaktionel omtale, så vil det aldrig blive problematisk. Det her handler om, at Ude & Hjemme tog noget fra BBC uden at betale for det. Ude & Hjemme tog noget, som BBC kunne have udnyttet kommercielt. Ude og Hjemme snyltede på et varemærke.

- Hvorfor må Ude & Hjemme ikke lukrere på noget, som licensbetalerne allerede har betalt for en gang?

- DR har købt nogle rettigheder af BBC. Hvis Ude & Hjemme udnytter de rettigheder, så er det en krænkelse af BBC, og det er et problem for os i vores forhold til BBC.

- DR udgiver journalistik på nettet i konkurrence med private medier og yder en betydelig konkurrence til private koncerthuse med sine koncerter. Men DR havde næppe tænkt sig at udgive ugeblads-journalistik om Den store bagedyst, og så kan DR vel være ligeglad med at andre så gør det idet DR ikke har lidt et tab?

- DR havde faktisk planer om at udgive noget på tryk om den store bagedyst.

- Værdsætter DR, at private medier omtaler DR’s programmet?

- Ja, det er vi rigtig glade for.

- Hvorfor er I så ikke glade for den omtale, som Uge og Hjemme giver? Tænk sig engang; at Ude & Hjemme ligefrem udgiver et tillæg med ukritisk omtale af jeres program.

- Det er fordi, DR ikke har de fornødne rettigheder til at kunne give Ude og Hjemme tilladelse til at lave indlægget. Varemærket anvendes kommercielt.

- Så DR vil ikke kobles sammen med noget kommercielt. Men må DR ikke alligevel tåle det, når DR er til stede i et samfund med frie markedskræfter, hvor altså nogen gerne vil tjene penge på at omtale jeres programmer?

- DR vil ikke spændes for en vogn, hvor vi bliver en del af et kommercielt spil. Det ville jeg synes, var ærgerligt.

- TV Avisen, Dr.dk og Radioavisen udnytter jo også indhold produceret af private medier, især dagbladene, altså aviserne. I gengiver dagligt med stor regelmæssighed det indhold, som aviserne producerer. Men aviserne kan ikke stævne jer for kommerciel udnyttelse af avisernes indhold, for DR tjener jo ikke penge på at udgive det. Så kan du ikke se, hvordan I hos DR er privilegerede og på en urimelig måde udnytter det faktum, at I ikke er kommercielle til at retsforfølge andre for at være det?

- Hvis virkeligheden var sådan, ville det være urimeligt. Men det er misforstået. Vi har et ønske om ikke at blive udnyttet kommercielt. Vi sælger ikke rettighederne til at blive udnyttet kommercielt. Sagen er udtryk for, at vi ikke afgiver rettighederne for at blive udnyttet kommercielt.

- Fremlægger DR sin definition, af hvad der er problematisk kommerciel omtale af DR’s programmer – og af, hvad der er uproblematisk redaktionel omtale. Blot så bladredaktører har noget at navigere efter, hvis de vil undgå at blive stævnet?

- Det er ikke nogle redaktionslinjer, som DR udstikker. Retningslinjerne står i lovgivningen og den retspraksis, der knytter sig til markedsføringsloven og ophavsretsloven.

- Men der har da ikke tidligere været domstole som har taget stilling til DR’s påstande om, at ugeblade har krænket DR’s rettigheder.

- Korrekt. Og det er meget sigende for denne sag. Den er meget grov.

- Og den grove krænkelse består i, at navnet Den store bagedyst er blevet brugt til at sælge ugeblade?

- Det har jeg svaret på: Her er det centrale, at varemærket Den Store Bagedyst er blevet brugt til et ekstraordinært salgsfremmende initiativ og det udgør en krænkelse.

- Nogen mener, at DR som licensfinansieret public servicestation må finde sig i, at private medier lukrerer på DR’s programsucceser. Hvordan kan I overhovedet tillade jer at sidde ude på DR og have fine fornemmelser og stævne et ugeblad for at omtale jeres indhold?

- Andre medier må gerne lukrere på vores programmer og skrive om dem – inde i eksempelvis Ekstra Bladet. Men der er en grænse: Eksempelvis ville et omslag om Ekstra Bladet ikke være i orden, hvis vores program blev brugt som blikfang til at sælge avisen. Det er en konkret vurdering som i sagen med Ude og Hjemme.

- Hvor paragraf i markedsføringsloven regulerer, at en avis som Ekstra Bladet ikke må sælges på omtale af et tv-program?

- Det må Ekstra Bladet også godt så længe det ikke får karakter af en reklame, hvor DR bliver spændt for en kommerciel vogn som det skete med Uge og Hjemme, som brugte vores varemærke – altså Den store Bagedyst – i stedet for deres eget varemærke - Uge og Hjemme – til at sælge bladet.

- BT kunne formentlig måske finde på at lave en stor ukritisk omtale af et DR-program som X Factor på sin forside. Ville det være en krænkelse?

- Hvis et medie gør det samme som Ude & Hjemme ville det være en krænkelse ifølge markedsføringsloven.

- Jamen, hvor står det i markedsføringsloven?

Det er en generel klausul i markedsføringslovens paragraf 1, som siger at man ikke må foretage sig noget, der er i strid med god markedsføringsskik. Det er en meget bredt favnende paragraf.

- Så du har tænkt dig at sidde i Sø- og Handelsretten og påstå at gummi-paragraffen om skik er overtrådt?

- Ja, det er blandt andet god markedsføringsskik, der er overtrådt. Men det er primært snyltningen, der er ulovlig.

- Kan du yderligere konkretisere, hvad det præcis er for paragraffer, som I mener, at Ude & Hjemme  har overtrådt?

- Nej, jeg synes retten skal have lov til at tale. Jeg skal ikke procedere sagen i Ekstra Bladet. Det vores opfattelse, at det, der er sket, er i strid med de regler, der gælder. Og sådan er det.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen