Efterlod formue: Princes seks søskende skal dele millard-arv

En dommer har fredag afgjort, at Princes seks søskende skal arve formuen, efter popstjernen døde i april 2016

Arven er nu gjort op. Foto: AP
Arven er nu gjort op. Foto: AP

En dommer i den amerikanske delstat Minnesota har fredag afgjort, at de seks søskende til popstjernen Prince skal arve boet.

Helt konkret er det Princes søster Tyka Nelson og fem halvsøskende, der arver popstjernens formue.

Se også: Politiet afslører dokumenter om Princes død

Den er vurderet til være op mod 300 millioner dollar værd, eller hvad der svarer til lige under to milliarder danske kroner.

Dermed er der sat et foreløbigt punktum, i sagen om hvem der skal arve det nu afdøde popikons værdier.

Fredagens afgørelse er samtidig startpunktet for en etårig periode, hvor andre, der påstår at være relateret til Prince, kan gøre krav på en del af boet.

BLÅ BOG: Prince spillede på alle tangenter

I 40 år underholdt Prince millioner af mennesker - både som musik og skuespiller og under flere forskellige navne.

Navn: Prince Rogers Nelson.

Alder: Død i en alder af 57 år, født 7. juni 1958.

Fødested: Minneapolis, USA.

Karriere: Pop-, rock- og soulmusiker fra 1976. Derudover også skuespiller.

- Debuterede med albummet "For You" i 1978.

- Har udgivet omkring 40 studiealbum, blandt andet "Purple Rain" (1984), "Lovesexy" (1988) og "Diamonds and Pearls" (1991). De to sidste "HitnRun Phase One" og "HitnRun Phase Two" udkom i 2015.

- I perioden 1993 til 2000 byttede han sit kunstnernavn ud med et symbol, og han blev omtalt som The Artist Formerly Known As Prince eller The Artist.

- Med over 100 millioner solgte album er han en af dem, der har solgt flest plader i musikhistorien.

- Han er kendt for på en række af sine plader at spille på mange af instrumenterne selv.

(Kilde: Ritzau)

Dommen kommer ni dage efter, at Princes søskende i en høring pressede på for en snarlig afgørelse af, hvem der var berettiget til at arve.

Da musikeren og verdensstjernen Prince døde i april sidste år, varede det ikke længe, førend at omverdenen begyndte at spekulere over, hvad der skulle ske med stjernens store formue.

Se også: Så er Princes hjem åbnet for offentligheden

Uden et testamente og offentligt kendte børn efterlod Prince sig nemlig en stor arv.

Prince i 2009. Foto: AP/THIBAULT CAMUS
Prince i 2009. Foto: AP/THIBAULT CAMUS

Den skal i overensstemmelse med loven i delstaten Minnesota, hvor Prince boede, deles mellem stjernens søskende og halvsøskende.

Der var hurtigt mange mennesker, der stod frem og erklærede, at de var i familie med den populære sanger.

Intl. kendte - 26. dec. 2016 - kl. 14:31 2016 blev musiklegenders sidste år: Sådan døde de

En af de mere spektakulære krav kom fra en kvinde, der påstod at være blevet gift med Prince ved en hemmelig ceremoni i spillebyen Las Vegas.

En anden ukendt musiker har også påstået, at Prince i en tourbus havde lovet at overdrage hele sin formue til ham.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen