Åh nej: Lego rammer bunden

Legetøjsfirmaets tredje familiefilm er en rendyrket katastrofe

02:20
Se uddrag fra rædslen her.

'Lego Ninjago Filmen'. Instr.: Charlie Bean, Paul Fisher og Bob Logan. 102 min. premiere 21. september i biografer over hele landet.

1
4.6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Legos første flirt med Hollywood 'Lego filmen - Et klodset eventyr' fra 2014 var slet ikke så klodset endda, og efterfølgeren 'Lego Batman filmen' (2017) var endnu bedre med masser af lag, referencer og liv i plastikfigurerne.

Det er desværre ikke tilfældet med 'Lego Ninjago filmen' for nu at sige det pænt.

Det er tværtimod noget af det mest skam- og fantasiløse, som jeg længe har set i biografen. Selv 'Emoji filmen' (og den var ellers slem nok) virker substantiel i sammenligning.

Filmanmeldelser - 8. feb. 2017 - kl. 21:20 Vinterferiens bedste familiefilm

Der har været hele otte personer inde over manuskriptet og der er krediteret intet mindre end tre instruktører, hvilket sjældent er noget godt tegn. Men man undrer sig alligevel over, at så mange mennesker kan komme op med så lidt.

'Handlingen' er noget med en flok unge ninjaer under ledelse af Kung Fu Master Wu, som skal forsvare Ninjago City mod den onde Garmadon, hvilket giver anledning til en masse ligegyldig, larmende ramasjang.

Der er så den hage ved det, at Garmadon samtidig er far til en af de unge ninjaer, Lloyd. Ud over at være snublende nær et sagsanlæg for plagiering fra Star Wars, er det heller ikke et tema, der rigtig bruges til andet end hjælpeløse banaliteter, da karaktererne har nogenlunde lige så meget personlighed og dybde som - nå ja, en legoklods.

Filmanmeldelser - 4. aug. 2017 - kl. 08:46 Ny familiefilm er en lang skamløs reklame

Det fortællemæssige overskud fra 'Lego Batman filmen' er fuldstændig fraværende her og samtlige filmens 102 minutter føles som en monotont kværnede straf.

Det siges at Lego koncernen er i krise. De gør det i hvert fald ikke bedre for sig selv med dette makværk, som fremfor at lokke kunder i butikkerne nærmest fremstår som et eksempel til skræk og advarsel. Tarveligt er kun et fattigt ord.

Danske stemmer: Caroline Flemming, Lars Mikkelsen, Henning Sprogøe, Mathias Fletting Sprogøe m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen