Årets største filmflop

'Snemanden' er desværre blot endnu en ligegyldig seriemorderfilm med et ultratyndt plot

02:16
Se traileren her:

'Snemanden'. Instr.: Tomas Alfredson. 119 min. Premiere 12. oktober i 101 biografer landet over.

2
3.1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Jeg må blankt erkende, at 'Snemanden' var en af de mainstreamfilm, jeg havde glædet mig mest til i år. Ikke fordi jeg har læst Jo Næsbøs krimi, der danner forlæg (det har jeg nemlig ikke), men fordi den svenske instruktør Tomas Alfredson kommer med et par fremragende film i bagagen - bl.a. den genrefornyende vampyrfilm 'Lad den rette komme ind' (2004) og John le Carré-filmatiseringen 'Dame, konge, es, spion' (2011) - og fordi hovedrollen bliver spillet af den normalt altid seværdige Michael Fassbender.

At Charlotte Gainsbourg har en birolle trækker heller ikke ned på forventningsfronten. Ej heller et gensyn med en grotesk udseende Val Kilmer.

Men når man ser frem til noget, risikerer man jo samtidig at blive skuffet. Og det er desværre tilfældet med 'Snemanden', som i den grad underpræsterer. Første forhindring er, at historien udspiller sig i Norge - primært Oslo og Bergen. Og da locations spiller en ganske væsentlig rolle her, er det altså stærkt distraherende, at der konsekvent tales engelsk filmen igennem.

Se også: Originalt bid og forbandet flot

Det er selvfølgelig spillereglerne i en international storproduktion, men så gør man jo ofte det, at man flytter handlingen til et sted, hvor det giver mening, at man taler engelsk. Det har man besynderligt nok ikke fundet nødvendigt her.

Men det havde man måske alligevel kunne leve med, hvis historien nu havde fanget en så meget ind, at det blot havde været en detalje. Det gør den ikke.

Er man i forvejen familiær med universet omkring den fordrukne politimand Harry Hole, er det måske nemmere at engagere sig, men som nytilkommen savner man udpræget baggrund og dybde i karaktererne, som her blot bliver marionetter i et plot.

Filmnyheder - 18. jan. 2016 - kl. 14:58 Michael Fassbender som Harry Hole

Oven i købet i et ikke særlig originalt eller veltænkt plot, der blot er endnu en rutinepræget variation over det fortærskede seriemorder-tema tilsat endnu en tynd gang lommepsykologisk fernis om en traumatisk barndom.

Hvad der plager den fordrukne Harry Hole, bliver vi heller ikke meget klogere på, og Fassbender går derfor blot rundt med et tomt stirrende blik, som et af filmens talrige postulater.

Foto: Jonas Olufson Kendte Jo Nesbø: Havde ingen respekt for hårdt arbejde

Bevares, billedsiden med et sneindhyllet Norge er virkelig flot, men det er ligesom ikke rigtig nok, når alt andet halter. (Endnu) en af den slags film, der er fuldstændig ligegyldig, i det sekund morderen er afsløret. Og har man allerede gættet det undervejs, er der altså langt til mål. Øv.

'Snemanden' lægger i sidste scene op til en fortsættelse. Det behøver I nu ikke spilde hverken jeres eller vores tid med.

Medv.; Michael Fassbender, Rebecca Ferguson, Charlotte Gainsbourg, Val Kilmer m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen