Enlig mor taget i røven af berygtet storsvindler

'En fremmed flytter ind' blander behændigt fakta og fiktion i beretningen om den nordjyske bedrager Casper Rieper-Holm

01:54
Se traileren her:

En fremmed flytter ind. Instr.: Nicole N. Horanyi. 100 min. Premiere 14. september over hele landet.

4
4.9
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Mange husker sikkert historien om dengang en såkaldt rigmand ville redde Slagelse Håndboldklub fra fallittens rand, men efterfølgende viste sig at være en ludfattig svindler fra Nordjylland ved navn Casper Rieper-Holm. En professionel bondefanger der under et hav af identiteter - canadisk ishockeyspiller, pilot, MTV-vært, afhoppet rocker, millionærarving og meget andet godt - har snydt og bedraget en lang række mennesker, hvilket har resulteret i indtil videre 14 domme for svindel.

Men alt det vidste den enlige mor fra Hvidovre Amanda Midtgaard Kastrup intet om, da hun engang i 2011 blev kontaktet på Facebook af den tilsyneladende stenrige Casper Ludvig Christian Kastrup Augustinus og indledte en affære med ham. Det er hendes historie vi får i 'En fremmed flytter ind', hvor hun og en række andre centrale personer alle 'spiller' sig selv, mens Rieper-Holm, der i dag vist er landflygtig i Spanien, i sagens natur ikke har ønsket at medvirke, men i stedet gestaltes af skuespilleren Esben Dalsgaard.

112 - 30. mar. 2017 - kl. 07:01 Kendt og berygtet svindler på spil igen: - Du får tæsk, hvis du ikke slukker det kamera

'En fremmed flytter ind' - der bygger på en populær podcast fra Third Ear - blander altså behændigt fakta og fiktion tilsat et reflekterende metalag, og det virker faktisk ret overbevisende. Vi er på intet tidspunkt i tvivl om, at begivenhederne fremstilles, som Amanda husker dem, men ved at filmen viser os forløbet frem for at fortælle os det via interviews og lignende, får man en form for forståelse for, hvordan hun dog gennem tre måneder kunne lade sig tage så meget ved næsen. Lige indtil telefonen en dag ringer...

For nok kan man - med rette - i bakspejlet beskylde Amanda for at være himmelråbende naiv (en enkelt google-søgning havde vel været nok), men man må også lade fantasten Rieper-Holm, at han er dygtig til sin tvivlsomme metier. Han brugte blandt meget andet adskillelige falske Facebook-profiler (heriblandt sin såkaldte datter) til at lokke Amanda i nettet, og alle kan vel også genkende det der,med kun at høre det, man gerne vil høre.

Se også: Slagelse-bedrager er skingrende gal

Hvad der driver Rieper-Holm, kan vi af gode grunde ikke vide, men ud over det rent økonomiske virker det også som om, at det er selve det at gå ind i rollen - eller rettere sagt rollerne - der giver ham et kick. Han må jo vide, at det kun er et spørgsmål om tid, før han bliver opdaget.

Hvad Amanda Kastrups motivation for at fortælle sin ikke synderlig stolte historie er, kan jeg kun gisne om, men ud over opmærksomheden virker det også som en måde at bearbejde forløbet på. At komme videre. Og så selvfølgelig som skræk og advarsel for andre. De sociale medier er jo på mange planer en leg med identitet, hvilket ikke har gjort opgaven sværere for eventuelle fusentaster.

Uanset hvad, er 'En fremmed flytter ind' en stærkt fascinerende beretning fortalt med stor indlevelse uden at den på noget tidspunkt overspiller sit offerkort. Det er ret fornemt gået. Og så skal det for en god ordens skyld lige nævnes, at Amandas datter Michelle ikke spilles af sig selv, men af en skuespiller.

Medv.: Amanda Midtgaard Kastrup, Esben Dalsgaard, Bjarne Stenbæk, Nora Buljubasic.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen