Fedt: En vellykket Stephen King-filmatisering

'IT' benytter sig ikke just af antydningens kunst, men er generelt set både skræmmende og rørende

02:23
Se traileren her:

'IT'. Instr.: Andrés Muschietti. 135 min. Premiere 7. september i 72 biografer landet over.

4

Efter Nikolaj Arcels mildest talt skuffende Stephen King-filmatisering 'The Dark Tower', der havde premiere herhjemme for en lille måneds tid siden, kunne man godt have lidt bange anelser i forbindelse med den nye filmversion af et af Kings hovedværker 'IT, der udkom som mammutroman i 1986 og blev omsat til halvsløje, levende billeder af ABC i 1990 i en tv-serie på fire afsnit.

Produktionen har været otte år undervejs og er mildest talt ikke gået gnidningsfrit for sig - blandt andet forlod instruktøren Cary Fukunga ('True Detective' sæson 1) projektet undervejs, grundet 'kunstneriske uoverensstemmelser' og overlod roret til argentineren Andrés Muschietti, som tidligere har stået bag den habile gyser 'Mama' (2013).

Filmanmeldelser - 17. aug. 2017 - kl. 07:12 Amerikanerne havde ret: Dansk instruktørs film er noget bras

Som man også kunne se i 'Mama', har Muschietti en flair for æstetisk flotte billeder (han har en fortid i reklamebranchen), og kan også noget med unge skuespillere. Til gengæld er antydningens kunst ikke noget han gør det i. Den snigende uhygge (som oftest er den mest effektive) er ikke hans ærinde. Det gælder også for 'IT'.

Som mange nok ved, veksler romanen tidsmæssigt mellem to hovedspor, men i denne version har man (lige som i tv-serien i øvrigt) valgt at adskille dem i to separate film, hvoraf dette altså er den første, som foregår i 'ungdomsafdelingen'.

Filmnyheder - 7. aug. 2017 - kl. 07:13 Publikum svigter Arcels nye flopfilm

Vi befinder os i den lille by Derry i Maine i slutningen af 1980'erne, og følger en flok udstødte teenagere (seks drenge og en pige), der kalder sig selv Taberklubben og er udsat for både grov mobning og massivt omsorgssvigt - faktisk er de dysfunktionelle voksne (pædofile, voldelige og psykisk syge misbrugere) næsten det mest skræmmende her.

Engang hvert 27 år (som sjovt nok også er afstanden mellem de to filmatiseringer) dukker den børnespisende klovn Pennywise frem fra sit gemme i kloakkerne og manifesterer sig i netop den form, som er ens personlige mareridt. Det lyder lidt fjollet kan jeg godt høre, men giver faktisk en form for mening, når man befinder sig i mørket.

Filmmagasinet - 28. jul. 2017 - kl. 07:35 Bange for klovne? Nyt glimt af kultgyser offentliggjort

De mange forsvundne børn fører blot til mere resignation fra de såkaldte autoriteter, så Taberklubben må bekæmpe deres frygt og selv tage affære. Hvordan det - i første ombæring - ender skal selvfølgelig ikke røbes her.

Der skruet godt op for effekterne fra start til slut - ikke mindst på den maniske lydside - og der spares ikke på teaterblodet. Hvilket godt kan blive en kende anstrengende undervejs, men 'IT' har bestemt også sine positive sider. Ikke mindst Bill Skarsgård er virkelig ubehagelig som klovnen med de røde balloner og mange tænder, og selv om vi ser rigtig meget til ham, bevarer han det angstfremkaldende nærvær i hvert eneste billede.

Filmmagasinet - 3. apr. 2017 - kl. 09:41 Se traileren: Populær dræber-dukke vender tilbage

Det unge hold gør det også godt - i hvert fald dem af dem, vi når at kende. Man kan godt fornemme, at der undervejs er røget en del på klippegulvet trods spilletiden på hele 135 min. Men selv om klip og montage ikke er helt lydefri og symbolikken er til at tage og føle på, er 'IT' generelt en vellykket visuel oplevelse, som man dog nok skal have en vis forkærlighed for gysergenren for helt at værdsætte.

Så nej, 'IT' er bestemt ikke på niveau med en anden åndsbeslægtet King-filmatisering, Rob Reiners 'Stand By Me' fra 1986, men mindre (eller er det mere?) kan skam også gøre det. 

Medv.: Bill Skarsgård, Jaeden Lieberher, Finn Wolfhard, Sophia Lillis m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen