Hollywood-stjerner i dræbende selvsving

Actionkomedien 'The Hitman's Bodyguard' forveksler selvironi med selvparodi

01:33
Se traileren her:

The Hitman's Bodyguard. Instr.: Patrick Hughes. 118 min. Premiere 31. august i 69 biografer landet over.

2
4.2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Instruktøren Patrick Hughes har tidligere stået bag den forglemmelige 'Expendables 3', og selv om han  her har indskrevet glimrende navne som Gary Oldman, Samuel L. Jackson, Ryan Reynolds og selveste Salma Hayek, lykkes det heller ikke i denne ombæring at overbevise om, at han er i stand til at lave seværdige film.

Den helt store synder er dog manuskriptforfatteren Tom O'Connor, der selv inden for actionkomediens ret vide rammer har fået strikket en dybt utroværdig og absurd fjollet historie sammen.

Filmanmeldelser - 23. mar. 2017 - kl. 10:12 Der er liv på Mars

Hvis vi skræller alle de uvæsentlige (sådan opleves de også, mens man ser filmen) detaljer væk, er det noget med, at Reynolds spiller en bodyguard, der skal fragte en fængslet lejemorder (Samuel L. Jackson) fra England til den internationale domstol i Haag, hvor han skal vidne mod den skrupelløse hviderussiske diktator Dukhovich (Gary Oldman).

Selvfølgelig inden for en tidsfrist. Men mon ikke de når frem i sidste sekund? Ja, jeg siger ikke noget.

Filmanmeldelser - 10. feb. 2016 - kl. 18:47 Anmeldelse: 'Deadpool' er en absurd antihelt

Det er dog alt sammen blot en tynd undskyldning for at bodyguarden og lejemorderen kan skyde sig vej gennem Europa, mens ligene af Interpol-agenter og fæle østeuropæiske gangstere bogstavelig talt flyver omkring ørene på dem tilsat en lind strøm af uoplagte vittigheder, som Samuel L. Jackson vist er den eneste, der griner af.  Det gør han så til gengæld også. Ofte og højt.

Filmanmeldelser - 14. jul. 2016 - kl. 12:06 Tarzan er en ligegyldig liansvinger

Her forveksles det selvironiske desværre med det selvparodiske. Og for at det ikke skal være løgn, skal der også lige blandes lidt romantik ind i alle bil- og bådjagterne for at understrege, at vores to heldige helte skam har hjerter af guld bag deres barske facader.

Åndssvagt er kun et fattigt ord, og hvis man søger hæsblæsende underholdning, er der langt bedre bud derude - vi nævner i flæng 'Atomic Blonde' samt ikke mindst 'Baby Driver'.

Medv.: Ryan Reynolds, Samuel L. Jackson, Gary Oldman, Salma Hayek m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen