Johnny Depp i håbløs dødssejler

Femte kapitel i sagaen om 'Pirates of the Caribbean' er et skoleeksempel på manglende evne til at stoppe, mens legen er god

02:09
Se traileren her:

'Pirates of the Caribbean: Salzar's Revenge'. Instr.: Espen Sandberg og Joachim Rønning. 129 min. Premiere 24. maj over hele landet.

2
4.4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Instruktøren Gore Verbinskis oprindelige 'Pirates of the Caribbean'-trilogi fra 2003-2007 med Johnny Depp som den fordrukne, flamboyante og flagrende kaptajn Jack Sparrow var en forfriskende genoplivning af pirat-genren, der ellers var sunket fuldstændig til bunds i det store filmhav.

Men det blev også big business med alskens tilhørende merchandise, så selv om Verbinski gik fra borde, fortsatte man selvfølgelig med 'Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand' (2011) med Rob Marshall ved roret.  Den var bestemt ingen katastrofe, om end der var begyndt at lugte en smule hengemt på dækket.

Ferie - 28. apr. 2017 - kl. 15:08 Se videoen: Johnny Depp dukkede op som Jack Sparrow i Disneyland

Til gengæld er det svært at finde noget pænt at sige om aktuelle 'Pirates of the Caribbean: Salzar's Revenge'. Bevares, billederne er flotte, men bærer i den grad også præg af genbrug, og Johnny Depp ligner efterhånden en, der ikke engang gider prøve at gøre sig umage, inden han indkasserer sin sikkert ikke ubetragtelige hyre. Sparrow har fra starten været en komisk figur, men denne gang bliver det mest af den ufrivillige slags.

Opgaven med at navigere den dyre skude er denne gang lagt i hænderne på det norske makkerpar Esben Sandberg og Joachim Rønning, der senest var ude at sejle med Thor Heyerdal om bord på 'Kon-tiki' (2012). De har desværre ikke noget nyt at byde ind med overhovedet, men kan trods alt ikke klandres for det fuldstændig tåbelige manuskript, som jeg nok skal afholde mig fra at forsøge at referere her. Ikke engang ellers altid gode Javier Bardem formår at få noget som helt brugbart ud af vrøvlet.

Se også: Beskyldt for at bruge 2 millioner kroner på vin om måneden

I de to foregående film i sagaen havde man hevet Keith Richards ind som galionsfigur, og det gav meget god mening, da Depp havde hentet stor inspiration til Sparrows look fra netop Richards image. Det er så til gengæld et eklatant eksempel på den åndelige armod, der præger hele miseren, at man denne gang har indskrevet en anden aldrende rockstjerne, Sir Paul McCartney, der hverken gør fra eller tid, men blot er en slap gimmick.

Hvis man som jeg har et svagt på for de tidligere films spektakulære skrøner og visuelle overskud, bør man gå i en stor buge uden om dette femte kapitel, der virker gennemsyret af kynisk spekulation og mangel på fantasi. En skoleeksempel på på manglende evne til at stoppe mens legen  er god. 

Se også: Lettet Depp takker fans efter skilsmissetumult

PS. I øvrigt pudsigt, at originaltitlen 'Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales' på 'dansk' er oversat til 'Pirates of the Caribbean: Salzar's Revenge'. Hvis det endelig skulle være, så er hævn vel et ganske glimrende ord.

Medv.: Johnny Depp, Javier Bardem, Kaya Scodelario, Paul McCartney m. fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen