Milliarddyr monsterfilm er latterligt ringe

Matt Damon i front for prestigefyldt samarbejde mellem Kina og Hollywood

02:15
Se traileren her:

'The Great Wall'. Instr.: Yimou Zhang. 104 min. Premiere 16. februar i 46 biografer landet over.

2
4.1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

'The Great Wall' er den hidtil største co-produktion mellem Hollywood og Kina (noget vi sandsynligvis fremover kommer til at se en del af) og den hidtil dyreste film optaget udelukkende i Kina. Opgaven er langt i hænderne på Zhang Yimou, der også tidligere har haft stor succes i vesten med film som 'Hero' (2002) og 'House of Flying Daggers' (2004) og så stod han også bag åbningsceremonien, da Kina var vært for OL i 2008.

Og for at tækkes et vestligt publikum har man hyret Willem Dafoe, Pedro Pascal og ikke mindst Matt Damon i den bærende hovedrolle.

Intl. kendte - 29. jul. 2016 - kl. 08:22 Matt Damon: Jeg trækker mig tilbage i et år

Der er med andre ord tale om et gevaldig  prestigeprojekt, som da også rent visuelt er ganske spektakulær. Desværre har man ikke brugt megen energi på manuskriptet. For nu at sige det pænt.

Vi befinder os engang i en ikke nærmere defineret fortid, hvor to europæiske lejesoldater, Garin og Tovar (hhv. Damon og Pascal), i deres jagt på et sort, eksplosivt pulver (læs: krudt), der kan bringe dem rigdom, havner ved den kinesiske mur.

Se også: Damon i episk parodi på poker-kultklassiker

De tages til fange, men slippes senere fri, da det hurtiogt bliver klart, at de kan hjælpe den enorme hær, der er udstationeret på muren. Det viser sig nemlig, at den er bygget for holde nogle fæle grønne monstre kaldet Tao-Tie - der oprindeligt stammer fra det ydre rum og angriber en gang hver tresindstyvende år - ude.

Det virker fuldstændig lige så åndssvagt og umotiveret, som det lyder, og er grundlæggende blot en undskyldning for en masse slagscener mellem de ork-lignende væsener og den kulørte kinesiske hær. Hæren  tæller blandt andet et såkaldt Trane-korps, som består af kvinder, der springer i elastikspring fra muren med store spyd i hænderne. Hvorfor det skulle være nødvendigt, når man har opfundet kanonkuglerne, står lige som det meste andet her hen i det uvisse. Men sjovt ser det da ud. Første gang.

Se også: Matt Damon så betydningen af 'rigtige venner'

Dafoes figur er vist kun med som undskyldning for at nogle af kineserne kan tale engelsk - som derved kan blive filmens hovedsprog - men ingen af de tilstedeværende har fået mange brikker at arbejde med og der spilles stift og unaturligt hele vejen rundt med replikker, der aldrig hæver sig over stavepladeniveau

Et gevaldigt og imponerende flop. Men ikke desto mindre et flop, som ikke engang en rolle-spillende teenager vil finde interessant i synderligt mange minutter.

Medv.: Matt Damon, Jing Tian, Willem Dafoe, Andy Lau m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen