Ny film om Jørgen 'Gamle' Hansen vinder en solid pointsejr

På trods af den velkendte historie er 'Den bedste mand' både vedkommende og velfortalt.

02:03
Se traileren her:

'Den bedste mand'. Instr.: Mikkel Serup. 98 min. Premiere 15. juni i 107 biografer landet over.

4
5.1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Vi elsker jo alle sammen fortællingen om outsideren, der klarer sig mod alle odds og til sidst løber med den store gevinst, hvad enten det nu udmønter sig i ære eller mammon - eller måske ligefrem begge dele. Derfor fortælles den ofte ret ofte, hvilket paradoksalt nok resulterer i det forudsigelige, som jo netop er det modsatte af historiens egentlige pointe.

Men selv om Mikkel Serups (der tidligere har arbejdet i en lidt anden boldgade med 'Klassefesten 2') 'Den bedste mand' egentlig er ganske konventionelt skruet sammen, så fungerer den alligevel ganske overbevisende simpelthen fordi den er så veludført hele vejen rundt og så ikke mindst fordi den grundliggende historie er så god, som den er.

Trailer: Klassefesten 2 Filmmagasinet - 6. feb. 2014 - kl. 08:00 Gensyn med vennerne

Der er, som de fleste efterhånden nok ved, tale om en dramatisering af bokseren og folkehelten Jørgen 'Gamle' Hansens utrolige comeback efter at stort set alle havde opgivet det tidligere stortalent.

Vi møder Hansen (spillet med stor overbevisning af Mikkel Boe Følsgaard på trods af hans egentlig lidt for drengede udseende, der stadig skinner igennem den imposante, kunstige boksertud) i slutningen af 1970'erne, hvor den engang så lovende karriere synes under afvikling og den personlige konkurs truer. Den karakteristiske lune selvironi er dog stadig intakt.

Filmanmeldelser - 20. apr. 2017 - kl. 06:12 Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas i ny dansk filmperle

Men Hansens mere end standhaftige kone Hanne (altid gode Lene Maria Christensen) vil det anderledes, og da det unge boksetalent Ayub Kalule (Arnold Oceng) fra Uganda på hendes foranledning flytter ind i det jyske parcelhus, vækkes ambitionerne igen til live hos den slagne bokser, der ellers har været blottet for selvtillid og endvidere fremstilles som plaget af en traumatisk barndom, der resulterer i tvangshandlinger - eksempelvis trangen til at vaske fødder i tide og utide.

Som mange nok kan huske ender historien lykkeligt, da det til  alles overraskelse i 1979 lykkedes Mogens Palle (en herlig Søren Malling) at skaffe den på det tidspunkt 36-årige Hansen en titelkamp mod den ti år yngre - og på papiret langt stærkere - Dave 'Boy' Green. Som den undertippede Hansen tilmed vinder.

Se også: 'Arvingerne': Det endte jo nærmest lykkeligt

Det lykkedes faktisk Serup og kompagni at undgå mange af de indlysende faldgruber - som at overspille 1970-er tidsbilledet - i denne 1117ende (mindst) variant af eventyret om den grimme ælling og skabe en film, der nok ikke er udfordrende kunst, men både er folkelig (i den allerbedste betydning af ordet) og vedkommende. Det er faktisk ret godt gået.

Måske folk med  bedre forstand på boksning end jeg kan påpege en fodfejl eller to, men jeg vil nu mene, at der er tale om en solid pointsejr. 

Medv.: Mikkel Boe Følsgaard, Lene Maria Christensen, Søren Malling, Arnold Oceng m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen