'Skønheden og Udyret' er tilbage i fin form

Genindspilningen af Disneys animationsfilm fra 1991 er overraskende vellykket

02:25
Se traileren her:

'Skønheden og udyret. Instr.: Bill Condon. 129 min. Premiere 16. marts i biografer over hele landet.

4
5.2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

'Skønheden og udyret' fra 1991, der tager afsæt i et gammelt fransk folkeeventyr samt Jean Cocteaus eventyrfilm fra 1946 af samme navn, har aldrig været en af Disney-studiernes store animationsbedrifter - selv om den i sin noget overraskende blev Oscar-nomineret i kategorien 'årets bedste film'.

Der var med andre ord plads til forbedringer i denne nye version med rigtige skuespillere - om end tilsat et ordentligt skvæt computeranimation samt tre nye sange.

Intl. kendte - 6. mar. 2017 - kl. 08:01 Feminister raser over Emma Watsons frække brystbillede

Historien er grundlæggende den samme: En selvfed prins og hans entourage forvandles til henholdsvis et udyr og hans levende møblement. Udyret tager en urmager (Kevin Kline) til fange, men hans smukke datter Belle (Emma Watson) tager hans plads i fangetårnet, og som en tidlig version af Stockholm syndromet opstår der en gensidig tiltrækning mellem skønheden og udyret, der ender med at overvinde alle fordomme og finde kærligheden. Det er lige så banalt, som det er smukt og livsbekræftende.

Og nej, 'Skønheden og udyret' byder heller ikke i denne Disneyficering på stor filmkunst eller ditto musik. men den fungerer faktisk glimrende på egne præmisser, ikke  mindst på grund af den flotte iscenesættelse, der vitterlig er en fryd for øjet.  Ikke mindst det levende inventar - der her har fået et noget større spillerum - er en humoristisk fornøjelse.

Filmnyheder - 22. feb. 2017 - kl. 10:03 Skønheden og Udyret er tilbage: Smukke Emma Watson synger og danser åbningsscenen

Den ferske Emma Watson er faktisk ganske godt castet som Belle og Dan Stevens ser vi jo ikke meget til som Udyret, men den digitale maske er flot. Ewan McGregor, Stanley Tucci, Ian McKellen, Emma Thompson med flere hygger sig tydeligvis gevaldigt med (primært) at lægge stemmer til og det hele er faktisk overraskende vellykket og veloplagt udførst.

Alligevel har jeg - i hvert fald herhjemme - svært ved helt at se, hvem målgruppen er. Man har valgt også at lancere originalversionen i Danmark, og selv om det givetvis giver kunstnerisk mening, så afskærer det jo også hele 'Frost'-segmentet (som nok er det oplagte publikum) for at følge med i den farverige historie.  Og hvem man så havde forestillet sig skulle indløse billet, ved jeg vitterlig ikke.

Medvirkende: Emma Watson, Dan Stevens, Luke Evans, Kevin Kline m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen