Tennislegender mødes igen i højdramatisk kamp

'Borg' er en vellykket film om den uforglemmelige Wimbledonfinale i 1980

02:11
Se traileren her:

'Borg. Instr.: Janus Metz. 100 min. Premiere 14. september over hele landet.

4
5.1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Der er sportsbegivenheder, og så er der sportsBEGIVENHEDER. Til sidstnævnte kategori hører så absolut Wimbledonfinalen i 1980 mellem Björn Borg og John McEnroe, som de fleste med et vist antal år på bagen nok husker tydeligt. Også selv om man ikke var eller er stor tennisentusiast.

For netop den kamp havde alle de rette ingredienser. Svenske Börg og amerikanske McEnroe var blandt tidens allerstørste sportsikoner og tilmed forskellige som nat og dag. Borg var den iskolde, nordiske kontrolfreak, mens McEnroe var den respektløse hidsigprop, der var mere kendt for sine tirader mod dommerne end for sit spil.

Se også: Dansk film åbner prestigefyldt festival

Borg var (sin unge alder til trods) veteranen, der kunne slå alle rekorder og hente sit femte trofæ i træk, mens McEnroe var den flabede opkomling. Og så endte kampen, der bølgede frem og tilbage, tilmed som den højdramatiske marathonforestilling man kun havde turde drømme om. Hvis det nu havde været noget, man havde fundet på, ville man nok mene, at det var en anelse forskruet.

Men det er det jo ikke, så selv om vi kender resultatet på forhånd, er det jo taknemmelig materiale den danske instruktør Janus Metz og hans manuskriptforfatter Ronnie Sandahl har fået foræret. Som de da heldigvis heller ikke taber på gulvet.

Både Sverrir Gudnason og Shia Labeouf er overbevisende som henholdsvis Borg og McEnroe, mens blandt andet Stellan Skarsgård og Tuva Novotny gør indtryk som nogle af menneskerne omkring dem. Og som ekstra bonus spilles den unge Borg af virkelighedens Borg junior.

John McEnroe og Bjørn Borg træder ind på banen - klar til at spille endnu en finale mod hinanden. Foto: AP Ekstra Bladet+ Husker du Borg, Becker og McEnroe: Her er alle skandale-stjernerne i dag

Selve kampen er bragende flot genskabt - med en formidabel lydside - men det er forløbet op til samt de psykologiske portrætter af stjernerne tilsat den rette dosis baggrundsstof, der for alvor gør 'Borg' til en seværdig oplevelse.

Og lige som man så det med den danske fodboldfilm 'Sommeren '92', kan oven i købet meget velkendt stof,, hvor udkommet er almen viden, sagtens gøre interessant og dramatisk. Man sidder faktisk nærmest og bider negle undervejs, selv om man godt ved, hvem der vinder denne omgang. Det er en ganske flot præstation. Og man kan tilmed sagtens se 'Borg' selv om ens viden og passion omkring tennis er omtrent lige så stor som om brevduer.

Medv.: Sverrir Gudnason, Shia Labeouf, Stellan Skarsgård, Tuva Novotny m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen