Tom Cruise i dødssyg genindspilning af gyserklassiker

Den moderne version af 'The Mummy' har ikke en tøddel af originalens stemning og uhygge

02:22
Se traileren her:

'The Mummy'. Instr.: Alex Kurtzman. 110 min. Premiere i 78 biografer landet over.

2
3.4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

'The Mummy' med Tom Cruise i spidsen er endnu et forsøg på at vække de døde til live igen. Første gang Universal gjorde forsøget var i 1932 (blot ti år efter et man ude i virkeligheden havde fundet Tutankamons grav) med Boris Karloff som den kærlighedssøgende mumie Imhotep.

Det resulterede i en gyserklasikker, som Stephen Sommers broderede videre på i to film fra 1999 og 2001 med Arnold Vosloo som en bredskuldret udgave af Imhotep.

Se også: Nye detaljer afsløret: Top Gun vender tilbage

Denne gang hedder mumien dog Ahmanet (Sofia Boutella) og er en forsmået kvindelig farao, der i sin tid tabte magten til sin lillebror, blot fordi hun var en kvinde. Det ville hun forståeligt nok ikke finde sig i og gjorde blodigt oprør, hvilket resulterede i, at hun som straf blev balsameret levende.

Hendes imposante grav bliver i nutiden opdaget af to lejesoldater og lykkejægere (Tom Cruise og Jake Johnson) i forbindelse med et droneangreb i Irak, og det mumificerede lig bliver fragtet med tilbage til London. Det skulle de ikke have gjort.

Det går helt galt allerede på vejen hjem, og selv om Cruices karakter Nick allierer sig både med ægyptologen Jenny Halsey (Annabelle Wallis) og den mystiske Dr. Jekyll, får han i den grad kamp til stregen.

Den forvrøvlede og ikke synderligt sammenhængende historie pakkes ind i spektakulære computereffekter og den hårdtslående action, der er blevet Cruises varemærke - med hæsblæsende stunts udført af ham selv.

Tom Cruise er en af de skuespillere, der laver flest af sine egne stunts. Foto: All Over Ekstra Bladet+ Frygtløse stjerner: De udfører deres egne vilde stunts

Til gengæld er der ikke megen stemningsmættet uhygge, og det er jo lidt et problem, når filmen nu lanceres som en gyser. Det mest skræmmende her er faktisk, at man med så mange midler til rådighed ikke formår at komme op med en bedre historie.

Og modsat den oprindelige film er der med garanti ikke nogen, der kan huske denne mammutproduktion om 75 år. Eller blot 75 minutter efter at de har forladt biografen.

Medv.: Tom Cruise, Russell Crowe, Sofia Boutella, Annabelle Wallis m.fl.  

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen