'Twilight'-stjerne ser spøgelser

Kristen Stewart har vist sig at være en af sin sin generations mest talentfulde skuespillere

01:49

'Personal Shopper'. Instr.: Olivier Assayas. 115 min. Premiere 6. juli over hele landet.

5
3.4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Kristen Stewart fik sit helt store gennembrud i 'Twilight'-sagaen, men der er heldigvis meget mere i hende end det, og den blot 27-årige skuespiller har indtil videre hele 36 film på cv'et - men hun havde også sin første store rolle som 12-årig i David Finchers 'Panic Room'.

Hun har tidligere arbejdet sammen med den franske instruktør Olivier Assayas i 'Skyerne over Sils Maria' (2014) og leverer i den aktuelle 'Personal Shopper' en af karrierens hidtil fornemmeste præstationer - hvilket  altså ikke siger så lidt.

Se også: Veloplagt og vittig Woody Allen

Hun lever af at være personlig shopper for berømtheden (for hvad finder vi aldrig ud af) Kyra (Nora von Waldstätten), og hendes hverdag går primært med at vælge, hente og bringe dyrt designerkluns frem og tilbage. Men vi møder hende først som selverklæret spiritistisk medium i et stort gammelt hus, hvor det viser sig, at hun leder efter sin afdøde tvillingebrors sjæl.

De to delte ikke bare livmoder og samme genetiske hjertefejl, men havde også indgået en pagt, hvor den af dem, der døde først, skulle forsøge at kontakte den anden med henblik på både at fortælle at de havde fred, og at der er liv efter døden.

Se også: Stewart om vampyrkæreste: Derfor slog vi op

Om det lykkes skal ikke røbes her, men en  eller anden form for kontakt med nogen eller noget får hun i hvert fald - eller er det bare ren indbilning. Og hvem er det der skriver mystiske sms'er til hende? Broderen eller en ondsindet stalker? Og pludselig er vi også involveret i et bestialsk mord.

Nogle vil sikkert finde det frustrerende, at Assayas konsekvent fravælger de nemme løsninger og hurtige sløjfer, men lader tvivlen og usikkerheden være et grundvilkår i filmens univers, der oven i købet byder på nærmest Hitchcock-lignende spænding og så  altså en pragtpræstation af Stewart som den martrede Maureen, der er alene (måske) i en stor del af filmens scener.

Se også: Twilight-stjerne: Jeg elsker Lars von Trier

Hvis man forventer et klassisk gys i bøh-traditionen, er 'Personal Shopper' nok ikke vejen frem, men har man mod på en tur på gyngende eksistentiel grund, hvor der stilles spørgsmål til livet både før og efter døden, venter der en uforglemmelig oplevelse forude - og også rent æstetisk er filmen en underspillet nydelse fra ende til anden.

Medv.: Kristen Stewart, Sigrid Bouaziz, Lars Eidinger, Ty Olwin m.fl.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen