Disney i pornoproblemer: Må give film ny titel

Mickey Mouse-giganten er ved et uheld kommet til at give deres seneste hovedperson samme navn som en berømt pornoskuespiller

Moana og Moana side om side. Moana til højre har medvirket i flere end 100 film, der må betegnes som uegnede for både større og mindre børn.
Moana og Moana side om side. Moana til højre har medvirket i flere end 100 film, der må betegnes som uegnede for både større og mindre børn.

Se også: Iscenesatte pornostjerne sin egen død?

Der er 'Disney Sjov', og så er der de ting, der er knap så sjove for Disney.

Til den sidste kategori hører sandsynligvis, at tegnefilmgiganten på grund af et pikant navnesammenfald i Italien har været nødt til at ændre titlen på animationsfilmen 'Moana' til 'Oceania'. Det skriver det anerkendte filmmagasin Variety.

Disney har ikke kommenteret navneskiftet i Italien, men til filmmagasinet Variety vurderer en marketing-specialist, at det ganske enkelt ikke var en mulighed for Disney at udkomme i det italienske marked med en børnefilmtitel, der vil resultere i tonsvis af pornorelaterede resultater, når man foretager en Google-søgning.

Filmen med originaltitlen 'Moana' bliver i Danmark markedsført med navnet 'Vaiana'.
Filmen med originaltitlen 'Moana' bliver i Danmark markedsført med navnet 'Vaiana'.

Børnefilmens hovedperson - en eventyrlysten polynesisk teenagepige - har desuden fået ændret sit navn fra Moana til Vaiana.

Disneys seneste stjerne deler navn med en italiensk pornoskuespiller.
Disneys seneste stjerne deler navn med en italiensk pornoskuespiller.

Årsagen til Disneys hovedpine og efterfølgende feberredning er, at navnet Moana i Italien er uløseligt knyttet til en pornostjerne ved navn Moana Pozzi, der døde af leverkræft i 1994, blot 33 år gammel.

Moana Pozzi nåede i sin karriere at arbejde både som model, skuespiller, tv-personlighed, forfatter og sågar politiker.

Men det er altså som hovedperson i en lang række voksenfilm med titler som 'Backdoor Summer', 'Euro Flesh', 'Butt Naked', 'Rear Burner' og 'Manbait', hun er blevet udødeliggjort.

Italienske Moana Pozzi var et kendt ansigt i støvlelandet. Pr-foto
Italienske Moana Pozzi var et kendt ansigt i støvlelandet. Pr-foto

I de 13 år, Moana Pozzi nåede at være aktiv, indspillede hun flere end 100 frække film og var sammen med sin porno-kollega Cicciolina med til at stifte partiet 'The Love Party'. Hun forsøgte desuden at blive valgt som Roms borgmester.

Moana Pozzi hævdede at have dyrket sex med blandt andre Robert DeNiro, Harvey Keitel og Roberto Benigni - og det forlyder, at den berømte italienske instruktør Federico Fellini ønskede at arbejde sammen med hende.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen