Frank Hvam: Jeg var bange for at ødelægge Game of Thrones

Den danske skuespiller forberedte sig grundigt til sine 65 sekunders glans-optræden i rollen som en munk i tv-serien Game of Thrones

Sådan ser Frank Hvam ud i sin rolle som munken i Game of Thrones. (Foto: HBO)
Sådan ser Frank Hvam ud i sin rolle som munken i Game of Thrones. (Foto: HBO)

Den 45-årige danske skuespiller og komiker Frank Hvam har prøvet lidt at hvert i sit liv, men han fik alligevel lidt lampefeber, da han i 65 sekunder skulle optræde som en munk i det sidste afsnit af sæson 6, som netop nu kan ses på HBO Nordic.

Se også: Casper om Frank i 'Game of Thrones': Derfor fik han rollen

En optræden, der fik mange danske fans til at få kaffen galt i halsen af ren og skær overraskelse. Frank Hvam har nemlig gået stille med dørene omkring sin rolle i Game of Thrones. Men Ekstra Bladet fik lyn hurtigt masser af henvendelser fra folk, der havde set Frank Hvam i den 65 sekunder lange scene. 

(artiklen fortsætter under billedet)

Det var den danske Game of Thrones-skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, der sørgede for, at Frank og Casper kom til middag med manus-forfatterne fra Game of Thrones. (Foto: Allstar Picture Library)
Det var den danske Game of Thrones-skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, der sørgede for, at Frank og Casper kom til middag med manus-forfatterne fra Game of Thrones. (Foto: Allstar Picture Library)

Se også: Frank Hvam overrasker: Har rolle i Game of Thrones

Ven med manus-forfatterne til  Game of Thrones
Frank Hvam har udviklet et venskab med manuskriptforfatterne til Game of Thrones, som han lærte at kende i forbindelse med, at Casper Christensen og Frank Hvam gerne ville have den danske Game of Thrones-stjerne Nikolaj Coster-Waldau med i deres sidste film 'Klovn Forever'.

I den forbindelse skrev Frank og Casper til  Coster-Waldau og tilbød ham en rolle vel og mærket til Klovn-lønninger og ikke de astronomiske Game of Thrones-lønninger. Coster-Waldau takkede ja, og sagde, at han gerne ville gøre det gratis dog med et enkelt krav, at Frank og Casper skulle spise en middag sammen med manus-forfatterne til Game of Thrones, der nemlig var helt vilde med Klovn-universet. Og således kom Frank Hvam i første omgang i kontakt med manus-forfatterne til Game of Thrones.

- Vi spiste en dejlig middag og sad og skamroste hinanden. Casper og jeg er vilde med Game of Thrones, og de var åbenbart også vilde med 'Klovn'.

- På et tidspunkt ringede Game of Thrones-folkene så til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at spille den lille rolle som munken i sidste afsnit af sæson 6. Og det ville jeg selvfølgelig meget gerne. Min eneste bekymring var dog, om jeg ville komme til at ødelægge noget for Danmark og på verdensplan for tv-serien.

Film - 20. jun. 2016 - kl. 09:29 Casper og Frank gør det igen: Det hedder deres nye film

(artiklen fortsætter under billedet)

Frank Hvam var bange for at ødelægge hele Game of Thrones med sin medvirken.(Foto: Anthon Unger)
Frank Hvam var bange for at ødelægge hele Game of Thrones med sin medvirken.(Foto: Anthon Unger)
 

Anstrengelse at lære replikkerne
I den 65 sekunder lange scene i Game of Thrones, spiller Frank Hvam en munk, som han selv beskriver som en slags over-bibliotekar på et kloster. I scenen taler Frank Hvam med karakteren Samwell Tarly, mens Samwells kæreste og hendes lille barn Little Sam er i baggrunden.

- Det var en stor anstrengelse for mig at lære de replikker. Og jeg var lidt nervøs. Jeg havde jo lovet mig selv, at jeg ikke ville ødelægge serien for nogen mennesker ved at medvirke i den.

Du snakker med flot engelsk accent. Hvordan har du lært det?

- Ja, jeg har jo fået lidt hjælp. Jeg er meget dansk, og det er jeg meget stolt af. Og jeg har en udpræget dansk accent. Så jeg har haft en rigtig englænder inde over til at hjælpe mig med lige at fjerne de værste sprog-tidsler. Så derfor kom det til at lyde rigtig flot.

Danske kendte - 11. maj. 2016 - kl. 09:30 Frank Hvam sælger villa med million-gevinst

Hvordan var det for dig at medvirke i det store kæmpe  maskineri Game of Thrones, selv om du kun  medvirker i en lille scene?

- Det var virkelig sjovt og en meget stor oplevelse. Jeg morede mig fra jeg kom, til jeg gik. Et filmset er jo et filmset. Men det her foregik altså bare på den helt store scene. Det hele var så stort og så vel smurt og så dyrt. Og så var det alligevel fuldstændig afslappet.

Hvor lang tid var du om at indspille selve scenen?

- Det føltes som en evighed. Men det varede altså kun en halv dag.

Jeg ville have gjort det gratis
Hvor mange penge fik du for rollen?

- Hvis jeg havde fået 0 kroner, så var jeg dukket op og spillet zombie. Det er min favorit-serie. Den er fantastisk spændende og velskrevet. Jeg ville have gjort det gratis. Men selvfølgelig har jeg fået penge for det. Så flinke har de været. Men det var ikke mig, der bad om at få penge for det.

Det ser godt ud på den store internationale film-database IMDB, at man har en rolle i Game of Thrones?

- Ja, nu du siger det. Det er sjældent, at jeg går ind og tjekker mig selv på IMDB. Jeg har alt for travlt. Men nu vil jeg da lige gå ind og tjekke det ud, siger Frank Hvam og slutter af med et lille grin. 

Og Ekstra Bladet kan selvfølgelig oplyse, at Franks deltagelse i Game of Thrones selvfølgelig er noteret under hans egen side på IMDB.

02:03
Se traileren for sæson 6 her.

 

 

 

 

 

1 af 3 Frank Hvam var bange for at ødelægge hele Game of Thrones med sin medvirken.(Foto: Anthon Unger)
2 af 3 Det var den danske Game of Thrones-skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, der sørgede for, at Frank og Casper kom til middag med manus-forfatterne fra Game of Thrones. (Foto: Allstar Picture Library)
3 af 3 Sådan ser Frank Hvam ud i sin rolle som munken i Game of Thrones. (Foto: HBO)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen