Vildt! Mads Mikkelsen scorer Hollywood-hovedrolle

Skuespiller Mads Mikkelsen har fået hovedrollen i en ny amerikansk film

Mads Mikkelsen til premiere på 'Doctor Strange'. Foto: AP
Mads Mikkelsen til premiere på 'Doctor Strange'. Foto: AP

Se også: Mads Mikkelsen fører sig frem i Saudi-Arabien

Han har spillet en kølig Bond-skurk og en kannibalistisk seriemorder i store amerikanske produktioner, og nu er den danske stjerneskuespiller Mads Mikkelsen klar til endnu en Hollywood-rolle.

Den 51-årige skuespiller har landet hovedrollen i filmen 'Arctic', der er ved at blive produceret.

Det skriver det amerikanske filmmedie Deadline.

I den kommende film spiller 'Jagten'-skuespilleren en mand, der er strandet i Arktis. Da han er ved at blive reddet, sker der et uheld, som sætter en stopper for redningsaktionen.

Derfor står Mads Mikkelsens karakter over for valget om at blive i sin sikre lejr eller begive sig ud på en iskold og farlig tur for at redde sit liv.

Se også: Overvældet Mads Mikkelsen spyttede på verdensstjerne

Mads Mikkelsen i 'Rogue One: A Star Wars Story'. Foto: Lucasfilm Entertainment
Mads Mikkelsen i 'Rogue One: A Star Wars Story'. Foto: Lucasfilm Entertainment
 

Store produktioner
Mads Mikkelsen er for alvor blevet et kendt navn på den anden side af Atlanten, og han har spillet med i store produktioner som 'Doctor Strange', 'Rogue One', 'The Salvation' og 'Casino Royal'.

Den danske Hollywood-stjerne har også spillet hovedrollen som den iskolde og berygtede kannibal Dr. Hannibal Lecter i tv-serien 'Hannibal'.

Den nye produktion byder på kendte ansigter for skuespilleren, da han genforenes med produceren Martha De Laurentiis, som også var en del af producer-holdet på 'Hannibal'.

Premieredatoen for 'Arctic' er endnu ikke afsløret.

Mads Mikkelsen vandt for nylig en Zulu Award for 'Årets danske skuespiller'. Foto: Mogens Flindt
Mads Mikkelsen vandt for nylig en Zulu Award for 'Årets danske skuespiller'. Foto: Mogens Flindt
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen