Bagedyst-vinder: Det kostede mig min børneopsparing og min kæreste

Tobias Hamann mindes den travle tid, da han selv var hovedperson i 'Den store bagedyst'

Tobias Hamann satsede alt på Bagedysten - og vandt. Foto: Mads Rosenkilde Svaneborg/DR
Tobias Hamann satsede alt på Bagedysten - og vandt. Foto: Mads Rosenkilde Svaneborg/DR

Se også: Bagedyst-Tobias overrasker: Uddanner sig til hypnotisør

Se også: Bagedyst-Rosa er blevet Twitter-fænomen: Det var på ingen måder planlagt

Der er sket meget for Tobias Hamann, der blev landskendt, da han vandt 'Den store bagedyst' i 2014.

Han har blandt andet haft sine egne programmer på DR, hvor han har rejst både Danmark og verden rundt i kagernes tjeneste.

Premieren på den nye Bagedyst-sæson har tilsyneladende sat gang i de sentimentale tanker hos mesterbageren, der på Instagram i forbindelse med et foto af ham selv og den ene af de to nye dommere - Katrine Foged Thomsen - skriver, at Bagedysten formede hans liv i en retning, der var umulig at forudse eller planlægge.

I opslaget fortæller han desuden, at Bagedysten kostede ham både sin børneopsparing og sin daværende kæreste, men at han alligevel intet fortryder.

Forsømte kæresten
Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Tobias, men han har tidligere fortalt, at han brugte så meget tid på sit engagement i tv-produktionen, at han forsømte sin kæreste.

- Vores liv har taget to forskellige drejninger, og det er det, der skiller os ad. Jeg kan ikke ønske mig noget bedre end det, hun er. Jeg er bare ikke et sted, hvor jeg har tid til at fortjene noget, der er så godt. Katrine er lige færdig med sin kandidat og søger måske mere faste rammer, sagde Tobias Hamann dengang om bruddet til Ekstra Bladet.

Tobias Hamann har for øvrigt for nylig tilegnet sig en færdighed, der ikke har særlig meget med hverken mel, sukker eller fondant at gøre. Han er nemlig blevet uddannet hypnotisør.

Tobias har tidligere studeret Østeuropastudier på Aarhus universitet, men fik aldrig færdiggjort sin uddannelse.

Se også: 'Bagedyst'-Tobias er blevet single

Louise Rosing-Schow, der nåede hele vejen til finalen i 'Den store bagedyst 2016', havde let til tårer under optagelserne. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR. Plus Bagedystens grædekoner og -mænd: Derfor tuder de, når det hele går i kage

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen