Elsket narkobaron tilbage i fastfood-reklame

Populær 'Breaking Bad'-karakter dukker op i tredje sæson af 'Better Call Saul'

00:30

Den populære 'Breaking Bad'-spinoff-serie 'Better Call Saul' vender snart tilbage med tredje sæson, og som det allerede blev nævnt sidste år, kommer narkobaronen Gus Fring fra 'Breaking Bad' til at medvirke i de kommende afsnit, og dermed skabe endnu en forbindelse mellem de to serier.

Yderligere bekræftelse kommer nu i form af den netop udsendte trailer for tredje sæson. Den er nemlig udformet som en reklame for den fiktive fastfood-kæde 'Los Pollos Hermanos', der i 'Breaking Bad' bruges som hvidvaskeri for et storstilet narkoimperium styret af netop kædens ejer, Gus Fring.

At Fring ville dukke op i tredje sæson af 'Better Call Saul' havde mange dedikerede fans allerede regnet ud efter sæson to, da første bogstav i titlerne på sæsonens ti afsnit til sammen dannede 'Frings back'.

Første bogstav i de ti sæson to-afsnit kan bruges til at skrive 'Frings Back'. Seriens skabere blev overraskede over hvor hurtigt fans regnede det ud.
Første bogstav i de ti sæson to-afsnit kan bruges til at skrive 'Frings Back'. Seriens skabere blev overraskede over hvor hurtigt fans regnede det ud.

Flere 'Breaking Bad'-karakterer medvirker allerede i 'Better Call Saul', herunder Mike Ehrmantraut, adskillige medlemmer af Salamanca-familien og selvfølgelig hovedpersonen Saul Goodman/Jimmy McGill, der langsomt men sikkert er ved at forvandle sig til den kriminelle advokat, man kender fra 'Breaking Bad'.

Ifølge seriens skabere, Vince Gilligan og Peter Gould, skal man dog ikke forvente at se Gus Fring dukke op fra første afsnit.

- Den her gut - Gus Fring - arbejder ofte meget indirekte. Han er en, der ikke er nem at få adgang til, fortalte de sidste år til International Business Times.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen