Fie tabte over 70 kg: Raser over 'Min fede træner'

Blogger og forfatter Fie Friedrichsen føler sig ligesom mange andre ramt over TV3's nye satsning

Fie Friedrichsen FOTO: Privatfoto
Fie Friedrichsen FOTO: Privatfoto

Som 19-årig vejede hun 140 kilo - og to år senere nåede hun sit drømmemål om at komme ned på 70 kilo.

Fie Friedrichsens blev for alvor kendt, da hun skrev bogen 'Fede Fie' om sit vægttab, og i dag deler hun sine erfaringer på bloggen fiefriedrichsen.dk

Den nu 23-årige Fie kæmpede i mange år med mobning og 'fatshaming'. Men selvom den smukke pige har lagt det bag sig, så oplevede hun store flashbacks, da hun i går aftes så premieren på TV3's nye satsning 'Min fede træner'.

- Jeg startede med at blive rigtig vred, og derefter blev jeg faktisk ked af det. Det gjorde ondt at se, hvordan nogle mennesker taler om overvægtige på. Jeg var faktisk overrasket over, at det fik nogle af de samme følelser op i mig, som dengang jeg var overvægtig, siger hun til Ekstra Bladet.

'Min fede træner' har premiere 19. april klokken 20 på TV3. Foto: TV3
'Min fede træner' har premiere 19. april klokken 20 på TV3. Foto: TV3

Se også: Kira Eggers forsvarer udskældt program: Giv det nu en chance

I programmet skal fire kendisser, Mascha Vang, Kira Eggers, Frederik Fetterlein og Sara Maria Franch-Mærkedal, først tage på, og bagefter skal de smide dem igen sammen med en overvægtig dansker.

- Jeg føler virkelig, at det er en latterliggørelse, at man tager fire kendte danskere, som har været i form hele deres liv, og så skal de på ret desperat vis tage sølle 20 kg på. De tvinger jo nærmest mad ned, og det gør man ikke, når man virkelig har været overvægtig. De kommer jo ikke til at forstå de problematikker, der er med overvægt, fordi de tvinger mad ned, siger hun.

Mascha stødte mig
Det er særligt de mange kommentarer, som Mascha Vang og Frederik Fetterlein, der var de to kendisser, som var i fokus i går, kommer med i løbet af udsendelsen, som gjorde voldsomt indtryk på Fie Friederichsen.

- Jeg sad og krummede tær, da hun sagde 'tyksak in the making'. Det stødte mig, og jeg synes, det var et slag i hovedet, fordi der er mange overvægtige, der hver dag kæmper en hård kamp, siger hun.

Se også: Seere amok efter TV3-program: Luk programmet nu

- Men det er jo ikke alle mennesker, der lider af spiseforstyrrelsen 'overspisning' eller lavt stofskifte. Nogle har jo bare dårlige vaner, er det ikke fair nok, de skal tage sig sammen og ligesom kan få et wakeup-call?

- Jeg synes, der findes ret mange andre måder at lave det her wakeup-call - også på fjernsyn. Jeg synes virkelig, at det er en latterliggørelse. Jeg tror faktisk, at det bidrager til endnu flere fordomme, siger hun og fortætter:

- Jeg ved godt, at nogle beskylder mig for lidt mellem linjerne, at jeg gør overvægtige til ofre. Men jeg synes, at man skal tale ordentlig til folk. Der er en rigtig dårlig jargon i programmet, siger hun.

Spiste selv 6000 kalorier
Da Fie Friedrichsens overspisning var på sit højeste, spiste hun omkring 6.000 kalorier om dagen. Hun brugte primært maden som en form for trøst.

- Fik du så lyst til at gå amok i mad går, da du så programmet?

- Nej, jeg har mit under kontrol. Men jeg kunne godt mærke, at det påvirkede mig, siger hun.

Derfor har hun på sin blog opfordret folk til at boykotte programmet, og hun ønsker ikke selv at se det igen.

Se også: Seerne raser over TV3 inden premiere: Usmageligt og direkte hån

- Jeg ved godt, at flere siger, at man skal se alle udsendelserne for at kunne danne en mening. Men jeg har simpelthen ikke lyst til at bidrage til TV3's seertal. Det er simpelthen så latterligt i et program, siger hun.

Fie Friedrichsen er langt fra den eneste, der er modstander af programmet.

Siden traileren blev lagt op i går, er det væltet ind med negative kommentarer på TV3's facebookside.

Synes du, at TV3s nye satsning 'Min fede træner' skal lukkes ned?

Se resultat

Synes du, at TV3s nye satsning 'Min fede træner' skal lukkes ned?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen