Indlæser...

Sex and the City-fyr i søgelyset

Franskmanden Gilles Marini, der optræder helt nøgen i 'Sex and the City', er blevet et kæmpe hit blandt de kvinder, der har set filmen

07:47, 11. jun 2008 | roar

Gilles Marini har noget, som mange kvinder gerne vil have. (Foto: MySpace)
Gilles Marini har noget, som mange kvinder gerne vil have. (Foto: MySpace)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

De mange, mange kvinder, der allerede har fået biograf-benzin på deres uslukkelige Sex and the City-bål, har kunnet se den franske model og skuespiller Gilles Marini i en helt afklædt rolle.

Den 32-årige skuespiller, der i filmen bor ved siden af Samantha, er nu blevet udsat for et sandt bombardement af lystne kvinder, der har sendt ham tusinder og atter tusinder af mails, givet ham jobtilbud og søgt om interview.

- Det havde jeg overhovedet ikke ventet. Jeg har aldrig fået så meget presse i mit liv eller modtaget så mange mails, siger Gilles, der sammenligner det med at have vundet i lotto.

Han har allerede modtaget Bravo-tv's pris for 'Bedste Bagdel', og på sin MySpace-side fik han hurtigt over 17.000 hits.

Marini, hvis forældre stammer fra henholdsvis Grækenland og Italien, har mest arbejdet som catwalkmodel for Giorgio Armani.

Og han havde ingen skrupler ved at smide tøjet i filmen.

- Folk omkring mig var meget professionelle, så hvorfor skulle jeg være nervøs, siger han til Sydney Morning Herald.

Til de interesserede kan avisen oplyse, at han spiser sundt og træner mindst 40 minutter om dagen.

Og så drikker han vin.

- Jeg er fransk, og det ville være fornærmende at lade være ...

Annonce