Franske film med pornografi

8

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Det er en gammelkendt joke, at mange mennesker synes, at livet er for kort til franske film. Mange af disse har givetvis aldrig skænket hverken Truffaut, Godard eller Chabrol en chance – og gør det nok heller aldrig.

Men måske er der alligevel håb. Måske er der alligevel en måde, disse mennesker vil kaste sig over franske film med et andet udtryk end Luc Bessons hæsblæsende ’Taxi’-film.

For nu har en gruppe franske intellektuelle besluttet at integrere pornografi i ’almindelige’ spillefilm, og man har endda tænkt sig at afholde en hel filmfestival med celluloid udsat for såkaldt progressiv porno.

Strap-on Motel
Franskmændene har naturligvis allerede givet os erotiske eventyr med ’Emmanuelle’ og en næsten ubærlig ti minutter lang anal voldtægtsscene med skønne Monica Bellucci i filmen ’Irreversible’.

Men disse nye, progressive film henvender sig til begge køn, og selv om nogle af titlerne hedder ’Deep’, ’Strap-on Motel’ and ’Post-Apocalyptic Cowgirls’, så hævdes det, at der er tale om helt revolutionerende film.

- Der er ved at opstå en ny form for pornografi, siger Maxime Cervulle, festivalkoordinator og underviser ved Sorbonne.

- Det handler ikke kun om at bryde med pornoens klichéer – den mandlige seksualitet, dårlige plot og ingen æstetisk appel – men også om at ændre den måde folk bliver portrætteret i pornografien: heteroseksuelle kvinder, sorte kvinder, lesbiske, transseksuelle og bøsser, tilføjer hun.

Feminin nydelse fraværende
Halvdelen af de film, der vises på festivalen, er ifølge den engelske avis Guardian, lavet af kvinder for kvinder.

En af disse er Sophie Bramly, der står bag websitet SecondSexe.com.

- De fleste kvinder genkender ikke dem selv i pornofilm – de er for vulgære. Og ægte feminin nydelse er som regel helt fraværende.

Sophie kalder ikke de nye film 'pornografiske', men derimod 'eksplicitte'.

- For pornografi tilhører mænd, tilføjer hun.

Marginaliseret men populistisk
Maxime Cervulle spår genren en fremtid, og hun kalder den en ’marginaliseret, men populistisk genre, der på denne måde er en refleksion af sociale spændinger’.

- Når minoriteter deltager i denne socialt populære udtryksform, så har de chancen for at bryde fri af den dominerende kulturelle kraft, lyder det revolutionært fra lektoren.