Indlæser...
flash! Film, tv %26 radio

5 stjerner til Blekingegadebanden

Chefpolitiinspektør Per Larsen er begejstret for den nye film 'Blekingegadebanden', som han giver fem stjerner

15:56, 18. mar 2009 | Kim Kastrup

Chefpolitinspektør Per Larsen giver fem stjerner til filmen 'Blekingegadebanden.'(Foto: Polfoto)
Chefpolitinspektør Per Larsen giver fem stjerner til filmen 'Blekingegadebanden.'(Foto: Polfoto)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Her ses den kun 22-årige Jesper Egtved Hansen, der blev myrdet af Blekingegadebanden.
Her ses den kun 22-årige Jesper Egtved Hansen, der blev myrdet af Blekingegadebanden.
Forklædt som politibetjente er Blekingegadebanden her i fuld gang med Købmagergaderøveriet. (Foto: Jasper Carlberg)
Forklædt som politibetjente er Blekingegadebanden her i fuld gang med Købmagergaderøveriet. (Foto: Jasper Carlberg)
Det var en tydeligt nervøs og dybt angrende Bo Weymann, der igår talte ud om sit engagement i Blekingegadebanden. Foto: Jakob Jørgensen)
Det var en tydeligt nervøs og dybt angrende Bo Weymann, der igår talte ud om sit engagement i Blekingegadebanden. Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

Annonce

- Det er en virkelig god film, og den giver et meget dækkende billede af de begivenheder, der skete. Og jeg synes især, at filmen på en god måde afdækker Blekingegadebandens store relationer til PFLP, som jo ikke var det fremherskende under retssagen. Jeg vil give filmen fem stjerner, siger chefpolitiinspektør Per Larsen, der gennem store dele af sin karriere har været tæt på Blekingegadebanden.

Kom der ting frem i den her film, som du ikke vidste i forvejen?

- Det var ikke meget. Men detaljen om bandemedlemmet Gert Rasmussen, der var i Rom og lavede en pengeudveksling med PFLP og til gengæld fik nogle pistoler med hjem til Danmark, er ny for mig. Vi fandt under ransagningen af lejligheden i Blekingegade i øvrigt nogle pistoler, der stammede fra en politi-officer i Rom, siger Per Larsen og tilføjer:

-Og det var også relativt nyt, at den berømte terrorist Carlos bekræftede sit kendskab til Blekingegadebanden.

Tror du på på Bo Weymann, når han siger, at han ikke ved, hvem der skød og dræbte den 22-årig betjent Jesper Egtved Hansen under Købmagergaderøveriet?

- Det ved jeg sgu ikke rigtigt. Umiddelbart kunne man godt forestille sig, at banden var så sikkerhedshysteriske, at de bandemedlemmer, der var med til selve røveriet, holdt den oplysning for sig selv. Og Bo Weymann havde jo på det tidspunkt forladt banden.

Men tror du nogensinde, at vi får svaret på det spørgsmål?

- Det bliver nok meget vanskeligt. Filmen beskriver jo på præcis vis den politiske fanatisme, der herskede i Blekingegadebanden. En fanatisme, der efter min mening ikke blev betonet godt nok under straffesagen. Og det betød jo, at Blekingegadebanden næsten kom til at fremstå som ganske almindelige kriminelle. Men det var de jo ikke. Og det viser filmen med stor tydelighed.

Fanatiske idealister

Tror du, at filmen kan virke som et afskrækkende eksempel for unge fanatiske idealister, der render rundt med et lille Blekingegadebande-medlem i maven?

- Det kan man jo have lov at håbe på. Selv om jeg ikke tror, at filmen vil virke afskrækkende for folk, der allerede er røget ud på glidebanen. Men den kan være en reminder til hele den danske befolkning om, at tingene ikke altid er så rosenrøde, som vi forestiller os.

- Filmen viser også, at det er vigtigt at holde øje med både politisk og religiøs fanatisme og at være opmærksom på, hvordan folk de opfører sig og udvikler sig. Det er jo en løftet pegefinger, der kan have den virkning, at man kan nå at få spændt ben for eventuelle fanatikere, inden de laver for mange ulykker, siger Per Larsen.

Annonce