Indlæser...

Mariah Carey fik stormende modtagelse

Som sangstjerne er Mariah Carey ikke helt, hvad hun har været. Men hun kastede stjernestøv over Cannes og blev hyldet for sin rolle i barsk amerikansk film

15:32, 16. maj 2009 | Ritzau /Underholdning

Mariah Carey blev modtaget af en hærskare af fans, som skabte tumultagtige scener, da hun landede i lufthavnen i Nice. (Foto: Getty Images)
Mariah Carey blev modtaget af en hærskare af fans, som skabte tumultagtige scener, da hun landede i lufthavnen i Nice. (Foto: Getty Images) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Stjernestøvet kom for alvor til Cannes, da Mariah Carey lagde vejen fordi festivalen.

Tårerne løb ned ad kinderne på den 40-årige legende, da publikum hyldede filmen 'Precious' med stort bifald og taktfaste bravoråb.

Hendes berømmelse har på det seneste været noget i aftagende, men måske ligger en ny karriere og venter på Carey. Hun har tidligere haft en håndfuld deciderede filmroller, men ingen, der kan måle sig med den seneste.

'Precious' vandt også flere priser på dette års festival i Sundance og deltager i Cannes i den næstfineste kategori, Un certain regard. Filmens barske historie udspiller sig i den berygtede bydel Harlem i New York, hvor den hverdag, som den 16-årige Precious befinder sig i, er domineret af vold, had og voldtægter.

Mariah Carey er nærmest ukendelig og næsten usminket i sin rolle som en socialarbejder, mens et andet ikon fra musikkens verden, Lenny Krawitz, debuterer i en rolle som sygehjælper. Som Precious ses Gabourey Sidibe.

Filmens instruktør, Lee Daniels, siger til avisen Nice Matin, at popstjernen under optagelserne til filmen 'næsten ingen særbehandling' fik. Hun kunne ikke bo i sin egen camper og måtte nøjes med en enkelt livvagt.

- Rollen var virkelig hårdt arbejde for hende. Men jeg tror også, at den har givet hende nogle erfaringer, der virkelig kan bringe hende videre i karrieren, fortæller Daniels.

Mariah Carey blev modtaget af en hærskare af fans, som skabte tumultagtige scener, da hun landede i lufthavnen i Nice.

Før filmen præsenterede hun sig på den røde løber op til festivalpalæet. Hun var ledsaget af sin mand, Nick Cannon, og kendisser i alle aldersklasser.

Blandt dem den 83-årige komiker Jerry Lewis, der hilste fotograferne med følgende bemærkninger: - Hvad jeg laver i Cannes? Jeg er her for at få min bil vasket.

Annonce